Der er ingen ændringer i startopstillingen i forhold til sidste uges premieresejr, når VB i eftermiddag møder Nykøbing FC på Vejle Stadion. Kampen spilles fra kl. 14.30 og kan følges med liveopdateringer på klubbens officielle Twitter-profil.

Cheftræner Adolfo Sormani har givet genvalg til de startende elleve spillere fra sejren i HB Køge, når VB løber på banen til sæsonens første hjemmekamp kl. 14.30. Heller ikke på bænken blandt indskiftningsmulighederne er der rokeret, hvorfor der er potentiel debut til Thomas Hagelskjær, Victor Wernersson og Jonas Andersen i løbet af kampen.

Umiddelbart inden dommer Kasper Madsen fløjter kampen op, vil der være et minuts klapsalver til ære for Mr. VB Ejgil Jensen, der døde tidligere på sommeren i en alder af 89 år.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Kerim Memija
Rasmus Lauritsen
Mads Greve
Viljormur Davidsen

Jacob Schoop (anfører)
Ylber Ramadani
Kim Elgaard

Allan Sousa
Dominic Vinicius
Imed Louati

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Anders Egholm
Victor Wernersson
D’Avila Ba Loua
Arbnor Mucolli
Jonas Andersen
Agon Mucolli

Tekst: Lars Christensen.