Der er debut til Gianluca Zanette i målet og comeback til Christian Kudsk, når Vejle Boldklub møder Nykøbing FC i NordicBet LIGA på Vejle Stadion kl. 15.00. Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Cheftræner Constantin Gâlcă har ændret på tre positioner i forhold til det seneste opgør. På venstreback skal Tobias Mølgaard spille i stedet for Viljormur Davidsen, der er på bænken. På højrekanten er Christian Kudsk med for første gang i mere end to år. Den unge kantspiller spiller for første gang på VB’s divisionshold siden kampen mod Fremad Amager i april 2017. I målet erstatter Gianluca Zanette en skadet Thomas Hagelskjær. Den 22-årige målmand debuterer for VB efter han har siddet på bænken som ubenyttet reserve i ti kampe.

Blandt indskifterne sidder Indy Groothuizen, der kan debutere for VB hvis han kommer på banen. Lundrim Hetemi sidder også på bænken og midtbanespilleren skal få turneringsdebut for vejlenserne efter han har spillet to pokalkampe tidligere.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Gianluca Zanette

Kerim Memija
Mads Greve
Nicolas Gianini Dantas
Tobias Mølgaard

Ylber Ramadani
Jacob Schoop (anfører)

Christian Kudsk
Arbnor Mucolli
Sergiy Gryn

Kjartan Finnbogason

Bænken:
Indy Groothuizen (m)
Viljormur Davidsen
Diego Montiel
Thomas Gundelund
Lucas Jensen
Mads Lauritsen
Lundrim Hetemi

Tekst: Lars Christensen.