Der er fem ændringer i startopstillingen i forhold til fredagens Superligakamp mod SønderjyskE, når Vejle Boldklub møder Nykøbing FC på CM Arena, Nykøbing Falster, i 3. runde af Sydbank Pokalen. Kampen spilles fra kl. 18.00 og kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Cheftræner Adolfo Sormani må undvære en række landsholdsudtagne spillere og en småskadet Allan Sousa til dagens kamp i Sydbank Pokalen. Ylber Ramadani, Viljormur Davidsen, Arbnor Mucolli, Kerim Memija og Thomas Gundelund er på landsholdsopgaver og har ikke været i betragtning til kampen.

Thomas Hagelskjær passer målet, mens Mads Lauritsen glider ud af bagkæden og begynder på bænken. Det betyder, at Vladis Emmersón spiller til venstre. På midtbanen ligger Melker Hallberg bagerst med Sean Murray og Jacob Schoop foran svenskeren. Mølgaard i højre side og Wang Zhenao i venstre. Kinesiske Wang Zhenao har tidligere spillet pokalkampen mod BK Frem for VB. Helt fremme er valgt Gustaf Nilsson og Adam Jakobsen.

På bænken sidder to mulige debutanter i form af Ibrahim Fard og Vladlen Yurchenko. Lucas From er også med på bænken og den 19-årige offensivspiller kan ved indskiftning få de første kampminutter på førsteholdet siden 2. runde kampen i Sydbank Pokalen mod BK Frem den 11. september.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Thomas Hagelskjær

Rasmus Lauritsen
Mads Greve
Vladis Emmersón

Tobias Mølgaard
Sean Murray
Melker Hallberg
Jacob Schoop (anfører)
Wang Zhenao

Gustaf Nilsson
Adam Jakobsen

Bænken:
Pavol Bajza (m)
Imed Louati
Nathan Oduwa
Lucas From
Mads Lauritsen
Ibrahim Fard
Vladlen Yurchenko

Tekst: Lars Christensen.