Der er én debutant i startopstillingen når Vejle Boldklub spiller sæsonpremiere i NordicBet LIGA mod Fremad Amager i Sundby Idrætspark. Der er kick-off kl. 14.45 og kampen sendes direkte på TV3 Sport.

Trænerstaben med cheftræner Constantin Gâlcă i spidsen har valgt årets første startopstilling. Foran målmand Thomas Hagelskjær er valgt en bagkæde med Kerim Memija i højre side og Viljormur Davidsen i venstre. I midterforsvaret Mads Greve og debuterende Nicolas Gianini Dantas. Bagerst på midtbanen er valgt Ylber Ramadani og anfører Jacob Schoop. I højre side spiller Tobias Mølgaard og i venstre side Sergiy Gryn. På den offensive midtbane Arbnor Mucolli.. Helt fremme Kjartan Finnbogason.

Blandt indskifterne sidder endnu tre mulige debutanter. Det er målmanden Gianluca Zanette, der i løbet af de sidste to sæsoner har siddet med som reservemålmand uden at komme på banen. Derudover kan Diego Montiel og Lucas Jensen komme ind til officiel debut. Christian Kudsk sidder også på bænken og den 21-årige kantspiller kan komme ind til comeback 27 måneder efter sin seneste kamp for VB.

Hør et interview med analytiker Morten Bisgaard forud for sæsonpremieren her.

Kampen kan følges med liveopdateringer med Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Thomas Hagelskjær

Kerim Memija
Nicolas Gianini Dantas
Mads Greve
Viljormur Davidsen

Ylber Ramadani
Jacob Schoop (anfører)

Tobias Mølgaard
Arbnor Mucolli
Sergiy Gryn

Kjartan Finnbogason

Bænken:
Gianluca Zanette (m)
Malte Amundsen
Lucas Jensen
Diego Montiel
Thomas Gundelund
Mads Lauritsen
Christian Kudsk

Tekst: Lars Christensen.