Nordmanden Magnus Grødem får sin startdebut for Vejle Boldklub i træningskampen mod FK Haugesund, når VB i eftermiddag er værter for en international test i landsholdspausen. Der er kun Tobias Mølgaard der er genganger i startopstillingen fra sidste weekends kamp mod Vendsyssel.

Trænerstaben har ændret på mange positioner. Nogle tvungne på grund af landshold, mens andre begynder kampen på bænken. Indy Groothuizen spares. Det giver en bagkæde, hvor Mathias Voss spiller i venstre side, mens Lauritsen og Dantas får chancen centralt. Lundrim og Fofana på den bagerste midtbane. Montiel ligger foran og Adam Jakobsen helt på toppen. De flankeres af ”Vitinho” og Grødem.

På bænken er Wang Zhenao tilbage efter at have siddet udenfor på grund af en skade siden i sommer. Andreas Broe, Alexander Jensen og Valdemar Sadrifar fra U19-Ligaholdet er også mulige indskiftere.

Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Thomas Hagelskjær

Tobias Mølgaard
Nicolas Gianini Dantas
Mads Lauritsen (anfører)
Mathias Voss

Lundrim Hetemi
Adama Fofana

João “Vitinho” Souza
Diego Montiel
Magnus Grødem

Adam Jakobsen

Bænken:
Gianluca Zanette (m)
Juhani Ojala
Sergiy Gryn
Kjartan Finnbogason
Mads Greve
Lucas Jensen
Jacob Schoop
Wang Zhenao
Andreas Broe
Brenner Alves Sabino
Valdemar Sadrifar
Alexander Jensen

Tekst: Lars Christensen.