Der er uofficiel debut i startopstillingen til Malte Amundsen og Mathias Hebo Rasmussen, når Vejle Boldklub mandag formiddag kl. 10.00 dansk tid møder rumænske FC Viitorul Constanta i opstartens anden træningskamp.

Regnvejret over Antalya driller klubbernes forberedelser til den kommende forårssæson. Derfor er dagens træningskamp udskudt til kl. 10.00 dansk tid. Cheftræner Adolfo Sormani ser bort fra Kjartan Finnbogason, Sergiy Gryn, Imed Louati, Mads Greve, Gustaf Nilsson og Gianluca Zanette, der alle arbejder med den fysiske træner.

De øvrige spillere er med i dagens træningskamp. Pavol Bajza har fået genvalg i målet, mens Malte Amundsen starter på venstreback. På midtbanen er Mathias Hebo med fra start, hvor Yurchenko også er rykket en tak tilbage på VB-holdet. Helt fremme spiller Adam Jakobsen fra start. Den unge angriber var ikke i kamp mod ungarerne i sidste uge.

Kampen kan følges med opdateringer ved pause- og slutfløjt på Vejle Boldklubs Facebook-side.

Som et kuriosum kan det nævnes, at FC Viitorul Constanta trænes af Gheorghe Hagi.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Tobias Mølgaard
Rasmus Lauritsen
Vladis Emmersón
Malte Amundsen

Ylber Ramadani
Mathias Hebo Rasmussen
Vladlen Yurchenko

Arbnor Mucolli
Allan Sousa
Adam Jakobsen

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Viljormur Davidsen
Melker Hallberg
Thomas Gundelund
Jacob Schoop
Mads Lauritsen
Thais Damgaard Nielsen
Lundrim Hetemi
Branko Ilic
Kerim Memija

Tekst: Lars Christensen.