Zanette får chancen fra start i målet, mens talentfulde Tobias Sommer begynder på den bagerste midtbane, når Vejle Boldklub møder FC Sydvest 05 Tønder fra 2. division i en træningskamp på Vejle Stadion kl. 18.00. Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Cheftræner Constantin Gâlcă har ændret sin sædvanlige formation. I stedet for 4-2-3-1, så stiller vejlenserne op i en 4-3-3-opstilling mod FC Sydvest. Indy Groothuizen spares og i fraværet er det Gianluca Zanette der står på mål fra start. Målmændene er tiltænkt 30 minutter hver. I bagkæden er Thais Damgaard med på venstreback, mens de tre øvrige er de samme som i den seneste divisionskamp. På tremandsmidtbanen ligger Tobias Sommer bagerst med Montiel og anfører Schoop foran. Helt på toppen Finnbogason flankeret af Lucas Jensen og Sergiy Gryn.

Hos gæsterne er Jeppe Hansen med fra start. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller var i VB’s A-trup i sæsonen 2015-16, men skiftede siden tilbage til barndomsklubben.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Gianluca Zanette

Tobias Mølgaard
Mads Greve
Juhani Ojala
Thais Damgaard Nielsen

Diego Montiel
Tobias Sommer
Jacob Schoop (anfører)

Lucas Jensen
Kjartan Finnbogason
Sergiy Gryn

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Lucas Chang-Andersen (m)
Magnus Grødem
Adam Jakobsen
Mads Lauritsen
Nicolas Gianini Dantas
Wang Zhenao
Brenner Alves Sabino
Adama Fofana
Foday Manneh
Andreas Broe
Alexander Jensen
Villads Rasmussen

Tekst: Lars Christensen.