Der er to ændringer i startopstillingen i forhold til den seneste kamp mod AaB, når VB møder AGF på Ceres Park, Aarhus, i den sidste kamp i Superligaens 18. spillerunde. Kampen spilles fra kl. 19.00 og sendes direkte på TV3 Sport. Der vil være liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Cheftræner Adolfo Sormani og trænerstaben ændrer på to positioner i forhold til 1-1 kampen mod AaB. Det er Kerim Memija og Melker Hallberg der går ud, mens Vladlen Yurchenko og Arbnor Mucolli kommer ind. VB går over til en bagkæde med fire spillere og optræder i en 4-3-3-formation. I bagkæden er det med Mølgaard på højreback og Viljormur Davidsen i venstre side. Centralt Mads Greve og Vladis Emmersón.

På midtbanen er Ramadani bagerst, med Yurchenko og Schoop liggende foran. Helt fremme Allan Sousa i højre side, Adam Jakobsen i midten og Arbnor Mucolli til venstre. På bænken er Gustaf Nilsson med igen efter den svenske angriber har siddet udenfor siden kampen mod FC København i oktober. Hvis Rasmus Lauritsen kommer på banen, vil det være til jubilæumskamp nummer 50 for Vejle Boldklub.

VB spiller med sørgebind i aftenens kamp. Det sker for at ære tidligere divisionsspiller og DM-vinder med VB i 1958, Kai Johansen. Han gik bort lørdag i en alder af 86 år. Læs mindeord her.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Tobias Mølgaard
Vladis Emmersón
Mads Greve
Viljormur Davidsen

Vladlen Yurchenko
Ylber Ramadani
Jacob Schoop (anfører)

Allan Sousa
Adam Jakobsen
Arbnor Mucolli

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Rasmus Lauritsen
Melker Hallberg
Sean Murray
Gustaf Nilsson
Mads Lauritsen
Wang Zhenao

Tekst: Lars Christensen.