Der var i ingen panik at spore hos træner Adolfo Sormani efter kampen trods de fem scoringer imod hans hold.

– Det var en blanding af godt og skidt. I 1. halvleg er det tydeligt, at vi har langt lettere ved at komme til chancer end normalt. Vi spiller godt, er pænt i kontrol og kommer til en masse. Men det er utilgiveligt at indkassere tre mål efter hjørne – her er virkelig noget at arbejde med. 2. halvleg er ikke tilfredsstillende. Vi får slet ikke lagt godt nok pres på modstanderne og tager imod to dumme mål. Spillerne syntes trætte, og vi har da også trænet hårdt, men alle skal altså være i stand til at spille 95 minutter, siger Adolfo Sormani.

– Alt i alt var der nogle gode ting, men også en del, vi skal hjem og arbejde med, siger italieneren.

Sormani havde roser til bl.a. Nilsson.

– Gustaf bliver bedre og bedre for hver dag.

Også Louati fik pæne ord med på vejen.
Om de nye:

– Mathias Hebo har været skadet og kunne ikke spille så meget i dag. Amundsen gør det udmærket, og Branko Ilic kan med sin store erfaring godt blive en defensiv lederfigur, siger Adolfo Sormani.

Tekst: Ole Kristensen.