Vinteropstartens første træningskamp spilles på lørdag den 18. januar på kunstgræsbanen ved Vejle Idrætsefterskole. Modstanderen er 2. divisionsklubben Ringkøbing IF og kampen spilles fra kl. 14.00.

Der slides i det på træningsbanerne i de her dage og det første afbræk for spillere og trænere venter på lørdag. Her spilles den første testkamp og modstanderen er Ringkøbing IF. Vestjyderne, hvis cheftræner er Nicolai Wael, er bundhold i 2. divisions Pulje 2.

Kampen er den første af fire træningskampe i Danmark inden afrejsen til træningslejren i Portugal den 8. februar. Senere venter Kolding IF, Randers FC og Aarhus Fremad.

Kampen mod Ringkøbing IF spilles på Vejle Idrætsefterskoles kunstgræsbane. Alle er velkomne til at overvære NordicBet LIGA-holdets første test i 2020. Der er fri entré.

Træningskamp
Lørdag den 18. januar kl. 14.00
Vejle Boldklub – Ringkøbing IF
Kunstgræsbanen v/ Vejle Idrætsefterskole
Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle

Tekst: Lars Christensen.