Vejle Boldklub har udtaget en trup på 17 spillere til dagens kamp i reserveholdsturneringen mod Lyngby. Kampen, der er efterårets næstsidste for reserverne, spilles i VB Parken fra kl. 13.00.

Det er assistenttræner Morten Bisgaard, der er ansvarlig for Vejle Boldklubs hold i reserveholdsturneringen. Umiddelbart efter kampen mod FC Midtjylland søndag aften fik han sig et overblik over, hvilke spillere der var aktuelle for mandagens reserveholdskamp. Flere spillere er mandag morgen rejst på landsholdsopgaver og derfor er der både A-trup, U19-Liga- og prøvespillere med i den 17 mand store trup der tager imod Lyngby.

Jonas Andersen, der har spillet efteråret på en lejeaftale i Kolding IF, er efter turneringsafslutningen i KIF tilbage i VB og er en del af reserveholdstruppen til opgøret mod Lyngby. Der er to prøvespillere inkluderet i truppen også. Det er gambianerne Modo Ndow og Prestige Mbongou, der begge er årgang 2000. De ankom til Vejle lørdag og skal i den kommende tid træne med U19-Ligaholdet. Der er tale om en forsvarsspiller og en wingback.

Det modsatte opgør i reserveholdsturneringen i Lyngby tidligere på efteråret vandt De Kongeblå med 2-1.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
10. Sean Murray
17. Nathan Oduwa
23. Vladis Emmersón
24. Wang Zhenao
25. Yu Wei
27. Qingshen Zeng
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
80. Vladlen Yurchenko
Kasper Poulsgaard
Lundrim Hetemi
Kasper Døhr Thychosen
Andreas Foged (m)
Jonas Andersen (Kolding IF)
Modo Ndow (prøvespiller)
Prestige Mbongou (prøvespiller)

Reserveholdsturneringen
Mandag den 12. november kl. 13.00
Vejle Boldklub – Lyngby
VB Parken

Tekst: Lars Christensen.