Vejle Boldklubs reservehold spiller forårets næstsidste kamp, når det gælder Esbjerg fB på udebane tirsdag eftermiddag på banerne ved Gl. Vardevej i Esbjerg. Der er udtaget en trup med spillere fra A-truppen og ungdomseliteholdene.

Det er Johan Sandahl fra A-truppen trænerstab og U19-Ligaholdets cheftræner Steffen Kielstrup, der står i spidsen for det reservehold der skal forsvare 1. pladsen i Esbjerg tirsdag eftermiddag. De har i samråd med de øvrige trænere udtaget en trup med spillere fra A-truppen og ungdomseliteholdene.

Pavol Bajza, Thomas Gundelund, Wang Zhenao og Allan Sousa suppleres af elleve spillere fra ungdomsholdene. Udover ni spillere fra U19-Ligaholdet er der for kun anden gang i foråret U17-Ligaspillere der er udtaget. Det er midtbanespillerne Mathias Voss og Jonathan ”JP” Petersen, der begge er årgang 2002.

VB vandt klubbernes første opgør i marts med 3-1 hjemme i Vejle. Hvis vejlenserne vinder i Esbjerg kan holdet med endnu en sejr mod FC Midtjylland i Ikast om en uge sikre sig førstepladsen i pulje 3. Se tabellen her.

Vejle Boldklubs trup:
10. Allan Sousa
14. Thomas Gundelund
24. Wang Zhenao
91. Pavol Bajza (m)
Thais Damgaard Nielsen
Kasper Døhr Thychosen
Emil “Agger” Nielsen
Rami Ayman
Matthew Palmer
Magnus Enggaard Hansen
Andreas Broe
Tobias Sommer
Villads Rasmussen
Mathias Voss
Jonathan “JP” Petersen

Reserveholdsturneringen
Tirsdag den 7. maj kl. 14.00
Esbjerg fB – Vejle Boldklub
Esbjerg Idrætspark

Tekst: Lars Christensen.