Da vi i sidste uge præsenterede kampprogrammet for reserveholdet skrev vi, at opgøret mod FC Midtjylland skulle spilles allerede nu på fredag. Klubberne er blevet enige om at udsætte kampen, der i stedet afvikles i april.

VB er i reserveholdspulje med FC Midtjylland, Esbjerg fB, SønderjyskE og OB. Den første kamp i forårets turnering var fastsat til på fredag den 2. februar, men klubberne er enige om, at opgøret først skal afvikles senere. Kampen er i stedet programsat til mandag den 22. april.

Det bliver i stedet SønderjyskE, der også i reserveholdsturneringen bliver VB’s første modstander i 2019. Kampen mod sønderjydernes reserver spilles i Vejle mandag den 18. februar kl. 14.00.

Se hele kampprogrammet for forårets kampe i Reserveholdsturneringen her. De fire sidste kampe kan fortsat blive flyttet, da klubberne endnu ikke kender kampprogrammet i Superligaen efter Grundspillet. Mere herom når det er fastlagt.

Læs også:
Jysk og fynsk modstand i reserveholdsturneringen (24-01-2019)

Tekst: Lars Christensen.