Vejle Boldklubs ungdomsafdeling havde en perfekt weekend, da alle klubbens ungdomshold sejrede. De seks sejre kom i hus over kompetente modstandere som blandt andet FC København og AC Horsens, hvilket glæder talentchef Steen Thychosen.
– Det er ikke hverdagskost, at vi tager en weekend med lutter sejre. Alle vores hold bliver ugentligt matchet på højeste niveau, så at vi kan vinde seks kampe er yderst tilfredsstillinde, siger Steen Thychosen og uddyber:
– Vi har de seneste år i samarbejde med klubbens ledelse skruet meget op for talentarbejdet både i forhold til ressourcer og mandskab. Det har givet hele klubben et markant løst, og mange ting er professionaliseret eget. Jeg ser dagligt dedikerede og dygtige trænere, der i samarbejder med spillerne har fået opbygget et stærkt miljø i VB Parken. At vi flytter os hele tiden er jeg slet ikke i tvivl om, og det understreger sådan en weekend bare, fortæller Steen Thychosen.

De seks ungdomsholds resultater så i weekenden således ud:

  • U19 Ligaen: Weekenden startede perfekt fredag aften, da Steffen Kielstrup U19-mandskab vandt hele 5-1 over FC København. Målene blev scoret af Alexander Jensen to, Foday Manneh, Kasper Døhr Thychosen og Tobias Sommer.
  • U17 Ligaen: FC København blev besejret med 2-1 efter VB var bagud 0-1 undervejs. Tilbagevendte Mikkel Kraul og U17 Ligaens topscorer Wahid Faghir scorede målene.
  • U16 Liga 1: Her var Frank Rasmussen på lang fart med mandskabet, der vandt 2-1 på udebane i Jetsmark. VB var også her bagud 0-1, men på mål af Batughan Öksum og Simon Bjerrum Jørgensen endte det med en fortjent 2-1 sejr.
  • U15 Liga 1: Her vandt Anders Paulins drenge en sikker sejr på 3-0 over lokalrivalerne fra Kolding. Silas Valbak, Nicolai Kofoed og Sune Linderoth scorede målene.
  • U14 Liga 1: Som det tredje hold i rækken af VB-mandskaber vendte Kenneth Ravnborgs mandskab et truende nederlag, da de var bagud 0-1 i pausen mod AC Horsens, men endte med at vinde lokalopgøret med 2-1. Vi kan håbe på samme resultat i aften. I U14-kampen blev målene scoret af Theo Laursen og Alfred Ullerup. Det afgørende mål blev scoret fem minutter før tid.
  • U13 Liga 1A: Peter Lund og Thomas Graabæks drenge vandt 3-1 i Ringkøbing. Målene blev scoret af Tobias Lykkebak og to mål af Pelle Rasmussen.

Tekst: Jacob Thychosen