Vejle Boldklub møder Randers FC i vinteropstartens tredje træningskamp. Kampen spilles på kunstgræsbanen v/ Cepheus Park Randers på onsdag den 29. januar med kick-off kl. 13.00.

Mens VB hidtil i opstarten har testet mod Ringkøbing IF fra 2. division og Kolding IF fra NordicBet LIGA, så venter der Superligamodstand i den tredje test. Randers FC skal i foråret kæmpe for en plads blandt de bedste seks hold i 3F Superligaen, så det er en skarp modstander der venter vejlenserne.

Klubberne har aftalt at kampen afvikles over tre gange 45 minutter.

Kampen er den næstsidste på hjemligt græs inden træningslejren venter. Aarhus Fremad fra 2. division er gæster i VB Parken torsdag den 6. februar.

Træningskamp
Onsdag den 29. januar kl. 13.00
Randers FC – Vejle Boldklub
Kunstgræsbanen v/ Cepheus Park Randers
Viborgvej 92, 8920 Randers

Tekst: Lars Christensen.