Kampsponsor Alge-Stop stod for kåringen af kampens Man of the Match i sæsonens niende hjemmekamp på Vejle Stadion mod HB Køge. Alge-Stop pegede på Ylber Ramadani, der leverede et arbejdsraseri på midtbanen og blev matchvinder med sin scoring til 1-0 efter en time.

Albaneren er altid garant for hård fight bagerst på midtbanen, men mod HB Køge scorede ”Rama” tilmed og hjalp holdet til tre vigtige points. Ramadani spillede alle 90 minutter i forårspremieren. Efter opgøret overrakte Alge-Stop v/ Rasmus Enggaard, erhvervsansvarlig, Jørgen Engaard, ejer, og Peter Lux, daglig leder, gavekort til Conrads & Nr. 14 Vinbar, sponseret af samme, til Ylber Ramadani.

Tekst: Lars Christensen.