Efter en resultatmæssig god træningsopstart, venter der en spændende sæson for Vejle Boldklubs U19-Ligahold. I sommerpausen har Steffen Kielstrup erstattet svenske Johan Sandahl som cheftræner og årgang 2001 er rykket et alderstrin, så de sammen med 2000’erne vil danne det nye U19-Ligahold. Lørdag spiller vejlenserne den første ligakamp i den nye sæson.

Sommeropstartens har budt på en turneringssejr ved SKAW Cup i Skagen, træningskampe mod Næsby og Holstein Kiel og masser af timer på træningsbanen. Lørdag middag er pre-season slut, når der igen spilles om points i VB Parken. Modstanderen er Silkeborg IF, som i forrige sæson var det eneste hold, vejlenserne holdt under sig i tabellen.

De to indbyrdes kampe mellem VB og SIF endte med to hjemmesejre. Silkeborg vandt 5-3 hjemme på Jysk Park sidste efterår, mens VB i den første kamp i marts i år vandt 3-1. I sæsonen inden vandt SIF 5-1 og 4-0 over VB, så det er gæsterne der har et statistisk overtag inden lørdagens sæsonpremiere.

Både på træne- og spillersiden har der været udskiftninger hen over sommerpausen. Vi giver dig det store overblik herunder.

Til- og afgange i U19-Ligatruppen i sommerpausen:

Tilgange: Valdemar Bjerre (AaB U17), Villads Rasmussen (U17), Magnus Bisgaard Clausen (U17), Waris Faghir (U17), Jakob ”Give” Kristensen (U17), Andreas Foged (U17), Noah Weng (U17), Tobias Sommer (U17), Marco Kruse (U17), Andreas Broe (U17), Alexander Jensen (U17), Valdemar Sadrifar (U17).
Afgange: Mathias Præst Nielsen (AC Horsens), Mathias Peguero Sanchez Eriksen (Middelfart G&BK), Mark Asp Rasmussen (AC Horsens), Denis Korkmaz (-), Maksym Fitel (FC Helsingør), Tobias Utoft (Moderklubben JS), Jes Broby (Moderklubben JS), Simon Schouby (Odder), Lucas From (A-truppen), Thomas Gundelund (A-truppen).

Trænerstaben:
Cheftræner: Steffen Kielstrup
Assistenttræner: Bo Møller
Målmandstræner: Reza Sadrifar

U19-Ligaen
Lørdag den 11. august kl. 12.00
Vejle Boldklub – Silkeborg IF
VB Parken

Tekst: Lars Christensen.