Oliver Provstgaard Nielsen fra Vejle Boldklubs U17-Ligahold er blevet udtaget til det danske U17-landshold der rejser på træningslejr i januar. Træningslejren for de yngste af unionens landshold finder igen sted på Cypern.

Den stærke forsvarsspiller har været fast på 2003-årgangens ungdomslandshold i denne sæson, og det fortsætter den venstrebenede stopper også med i det nye år. Oliver Provstgaard er således en del af den 22 mand store danske trup landstræner Michael ”Mex” Pedersen har udtaget. Under træningslejren møder danskerne Grækenland i to venskabskampe. Træningslejren finder sted fra den 10.- til den 17. januar.

16-årige Oliver Provstgaard Nielsen har spillet ni ungdomslandskampe for Danmark. Se hele den danske trup her.

Tekst: Lars Christensen.