For tredje kamp i træk under træningslejren i Tyrkiet spillede VB til nul og for anden kamp i træk blev det til en nulløsning, da et ungt VB-hold med tre U19-spillere i startopstillingen mødte FC Samtredia fra Georgien på Emirhan Sports Complex. Som i den forrige kamp mod Paksi FC, var det VB der kom frem til de fleste chancer.

Cheftræner Adolfo Sormani havde ændret på mange pladser i startopstillingen til tirsdagens georgiske test mod FC Samtredia. Thomas Hagelskjær fik fuld tid i målet, unge Kasper Poulsgaard spillede backen i højre side og i venstre var der uofficiel debut til Nicolaj Ritter. Centralt lå efterårets succes-duo, Rasmus Lauritsen og Mads Greve. På midtbanen var valgt Schoop, Elgaard og Arbnor Mucolli, mens storebror Agon Mucolli spillede 10’er position. Helt på toppen Jonas Andersen og for første gang fra start i VB-trøjen, Alexandru Boiciuc.

Teknisk chef Jacob Krüger fulgte opgøret fra sidelinjen i Side og han har mange positive ting af berette om:

– Vi møder et stærkt hold fra Georgien og spiller generelt en fin kamp. Vi giver meget få chancer væk og generelt har vi været stærke defensivt under træningslejren med tre clean sheet. Vi spillede generelt flot fodbold og havde en tre dobbelt chance hvor Jonas Andersen brændte til sidst, siger Jacob Krüger.

Sormani havde givet plads til flere af de unge spillere i dagens kamp og de klarede ifølge Krüger den internationale prøve godt.

– De mange unge spillere spillede stærkt og vi fremstod som en god enhed hele vejen igennem. Jonas Andersen, Arbnor Mucolli og Kasper Poulsgaard var blandt de allerbedste. Poulsgaard på en uvant position på backen, men det løste han godt. Til sidst i kampen pressede vi godt på og Jonas Andersen og David Arshakyan havde en stor chance hver og kunne have sikret os sejren. Rasmus Lauritsen byttede med Mads Lauritsen i pausen og begge konstellationer med Mads Greve fungerede upåklageligt. Der er en god konkurrence over hele banen og vi ligner et hold på vej frem og spillernes form er også hvor de skal være på nuværende tidspunkt, siger Jacob Krüger.

De spillere som ikke var med mod FC Samtredia trænede ved siden af kampbanen. Nu venter der træningspas de kommende dage inden træningslejren rundes af sidst på ugen med de sidste træningskampe.

Læs hvad Vejle Amts Folkeblad skriver om kampen her og FC Samtredias korte omtale her.

Kampfakta:
Vejle Boldklub – FC Samtredia 0-0 (0-0)

Indskiftninger:
46. Rasmus Lauritsen ud Mads Lauritsen ind
70. Kim Elgaard ud Simone Branca ind
70. Jacob Schoop ud Mohammed Al-Hardan ind
70. Agon Mucolli ud Nicolaj Madsen ind
70. Alexandru Boiciuc ud David Arshakyan ind
86. Kasper Poulsgaard ud Yu Wei ind
86. Arbnor Mucolli ud Wang Zhenao ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Thomas Hagelskjær

Kasper Poulsgaard
Rasmus Lauritsen
Mads Greve
Nicolaj Ritter

Kim Elgaard
Jacob Schoop (anfører)
Arbnor Mucolli

Jonas Andersen
Agon Mucolli
Alexandru Boiciuc

Bænken:
Pan Qihao (m)
Mads Lauritsen
Simone Branca
Mohammed Al-Hardan
Nicolaj Madsen
David Arshakyan
Yu Wei
Wang Zhenao

Tekst: Lars Christensen.