Vejle Boldklub spillede 0-0 mod Paksi FC fra Ungarn i træningskampen i Side lørdag eftermiddag. VB producerede en række scoringschancer igennem opgøret, men forsømte at score og så endte det hele i en nulløsning.

VB var tilbage på Emirhan Sports Complex i Side lørdag eftermiddag. Træningsanlægget i byen Side, hvor VB har hotelbase under træningslejren i Tyrkiet, lagde også græs til vejlensernes træningskamp mod Wisla Plock (2-2) i 2015 og FC Saburtalo Tblisi (4-1) i 2017. Dagens modstander var Paksi FC fra Ungarn. De grønblusede ungarer overvintrer på 7. pladsen ud af 12 hold i den bedste række i Ungarn. Paksi FC kom til kampen mod Vejle Boldklub uden gengangere i startopstillingen i forhold til holdets sidste turneringskamp i 2017 mod Budapest Honvéd i december, men cheftræner Aurél Csertoi indskiftede undervejs et par stamspillere.

Hos VB havde cheftræner Adolfo Sormani byttet på to pladser i startopstillingen i forhold til sejren over Zenit i torsdags. I bagkæden sad en småskadet Mads Greve over og blev direkte erstattet af Mads Lauritsen. På midtbanen lå Branca og Madsen i de fleksible roller foran ankermanden Ramadani, mens der på toppen for første gang var startplads til David Arshakyan. Allan Sousa spillede den frie rolle bag armenieren og Imed Louati. Nicolaj Madsen bar anførerbindet før pausen, mens Schoop overtog i de sidste 45 minutter.

Der var målchancer til Imed Louati, Allan Sousa, David Arshakyan og et par spredte afslutninger fra flere af medspillerne, men den sidste skarphed manglede i testen. I den modsatte ende havde Pavol Bajza en stille dage på kontoret. Paksi FC kunne også have scoret, men fra kort afstand misbrugte de en stor mulighed.

Læs hvad Paksi FC skriver om kampen her og Vejle Amts Folkeblads kampreportage her.

Kampfakta:
Vejle Boldklub – Paksi FC 0-0 (0-0)

Kort:
37. Mads Lauritsen (gult kort)
66. Nicolaj Madsen (gult kort)

Indskiftninger:
46. Ylber Ramadani ud Jacob Schoop ind
61. Rasmus Lauritsen ud Kim Elgaard ind
74. Nicolaj Madsen ud Arbnor Mucolli ind
74. David Arshakyan ud Jonas Andersen ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Kerim Memija
Rasmus Lauritsen
Mads Lauritsen
Viljormur Davidsen

Simone Branca
Ylber Ramadani
Nicolaj Madsen (anfører)

David Arshakyan
Allan Sousa
Imed Louati

Bænken:
Jacob Schoop
Kim Elgaard
Arbnor Mucolli
Jonas Andersen

Tekst: Lars Christensen.