Vejle Boldklub spiller ikke i NordicBet LIGA i den kommende landsholdspause, hvor opgøret mod Viborg FF den 11. oktober er udsat til november. I stedet har Vejle Boldklub arrangeret en træningskamp mod FK Haugesund fra Eliteserien.

Midterholdet fra den bedste norske række kommer til Nørreskoven for at møde VB søndag den 13. oktober. Klubberne er enige om spilledatoen, men et endeligt spilletidspunkt er ikke aftalt endnu.

Nordmændene har flere danskere i spillertruppen og den sportslige organisation. Blandt andre de tidligere VB’ere Benjamin Hansen og Søren Lykke.

Information om adgangsforhold for tilskuere følger i dagene op til kampen.

Træningskamp
Søndag den 13. oktober
Vejle Boldklub – FK Haugesund
Vejle Stadion

Tekst: Lars Christensen.