Vejle Boldklubs U17-mandskab fortsatte lørdag de resultat- og spillemæssige gode takter fra de seneste kampe, da de på hjemmebanen på Vejle Idrætsefterskole satte Silkeborg på plads med en sejr på 6-2. Formstærke Mark “Missil” Rasmussen scorede fire mål i sejren, og fortsatte de gode takter fra sæsonens første kamp i HB Køge, hvor han scorede to mål.

Vejlenserne havde tre ændringer i startopstillingen i forhold til sidste uges sejr på 5-0 hos HB Køge. Thomas Gundelund var sendt op på U19-holdet, mens Waris Faghir, Simon Schouby, Marco Kruse sad over med skader. Det gav plads i startstillingen til Andreas Broe og Noah Weng, mens Anton Stage var med på bænken.

De unge VB-spillere fik en god start på kampen, da de allerede efter 15 minutter var foran 2-0. Først gjorde anfører Alexander Jensen det til 1-0 efter et mønsterangreb, som blev Valdemar Sadrifar fandt en veloplagt Villads Rasmussen, som med et cotback fandt VB, som sikkert scorede. Kun tre minutter senere blev det 2-0, da Valdemar Sadrifar fandt Mark “Missil” Rasmussen i feltet, og den store angriber sikkert sparkede kuglen i kassen. Det blev 3-0, da Noah Weng erobrede bolden i et godt pres, hvorefter han med et godt fladt indlæg fandt Mark Rasmussen, som blot skulle sætte indersiden på. Pausestillingen blev 4-0, da Alexander Jensen erobrede bolden og afleverede til Mark Rasmussen, som med en hammer af et langskud fuldendte et vaskeægte hattrick.

Det fine spil fortsatte i anden halvleg, hvor Mark Rasmussen først gjorde det til 5-0, hvorefter Villads Rasmussen assisteret af indskiftede Jakob “Give” Kristensen gjorde det til 6-0. I det sidste kvarter fik Silkeborg lov til at spille med, og de fik scoret to mål efter et par episoder, hvor koncentrationen ikke var i højsædet hos vejlenserne.
– Det sidste kvarter blev noget sjusk, og deres to mål var i den grad unødvendige. De to mål irriterer mig, men det ændrer ikke på det faktum, at drengene leverede endnu en rigtig flot præstation, fortæller Steffen Kielstrup, som også glæder sig over bredden i truppen ovenpå en dag, hvor man manglede flere spillere, som har spillet mange kampe i denne sæson.

Med de tre point fra sejren gik Steffen Kielstrups mandskab forbi Brøndby i tabellen og ligger nu nummer syv.

I næste uge spiller U17-holdet igen turneringskamp, når Haderslev er modstanderen på udebane lørdag kl. 12.00.

Kampfakta:
Vejle Boldklub – Silkeborg IF 6-2 (4-0)
12. 0-1 Alexander Jensen
15. 2-0 Mark Rasmussen
26. 3-0 Mark Rasmussen
37. 4-0 Mark Rasmussen
49. 5-0 Mark Rasmussen
57. 6-0 Villads Rasmussen
75. 6-1
77. 6-2

Indskiftninger:
52. Valdemar Sadrifar ud Anton Stage ind
52. Andreas Broe ud Thomas TK Kristensen ind
52. Tobias Sommer ud Jakob Kristensen ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Andreas Foged

Andreas Broe
Magnus Enggaard
Peter Ullum

Noah Weng
Tobias Sommer
Alexander Jensen (anfører)
Magnus Bisgaard

Valdemar Sadrifar
Mark “Missil” Rasmussen
Villads Rasmussen

Bænken (alle benyttet):
Anton Stage
Thomas TK Kristensen
Jakob “Give” Kristensen

Tekst: Jacob Thychosen.