Matthew Palmer (f. 2000) kom til Vejle Boldklub tidligere på året som udviklingsspiller i U19-Ligatruppen, men nu har den 19-årige angriber fra New Zealand fået ophævet kontrakten og rejser videre i karrieren.

Talentchef Steen Thychosen om bruddet med den store angriber.

– Vi har d.d. ophævet kontrakten med Matthew Palmer. Han var oppe imod hård konkurrence, da han skulle konkurrere med Jonas Andersen, Wahid Faghir, Thais Damgaard og Valdemar Sadrifar om spilminutterne på U19-Ligaholdet. Som ung spiller er det bedste for hans fortsatte udvikling, at han spiller og han skal derfor ud i et andet miljø at vise sig frem. Vi takker ham for indsatsen i VB og ønsker ham alt det bedste i tiden fremover, siger Steen Thychosen.

Matthew Palmer, der i første omgang rejser videre til en prøvetræning i Singapore, nåede tre indhop i U19-Ligaen mod FC Midtjylland, FC København og AaB. Det blev også til fem kampe og et mål på VB’s hold i reserveholdsturneringen.

Tekst: Lars Christensen.