Imed Louati blev den 90. spiller siden 1993 til at runde 50 kampe for Vejle Boldklub. Den tunesiske angriber fejrede det første kampjubilæum i VB-trøjen med scoringen til 2-0 mod SønderjyskE. Dermed kom Louati op på 16 scoringer og kun to spillere har i perioden scoret flere mål efter 50 kampe.

Imed Louati blev årets første VB-jubilar, da han i lørdagens hjemmekamp mod SønderjyskE fik blomster for optræden nr. 50 for VB. Tuneseren kom til VB i februar 2017 og har siden spillet 68 procent af kampene. Det er blevet til 16 mål og det er faktisk kun to spillere der har gjort bedre end 50 kampe. Vi har lavet en statistik der viser, hvor mange mål 50 kampsjubilarerne har scoret ved det første jubilæum. Den viser, at Kim Nørholt og Brian Christensen har scoret flere mål. Louati deler 3. pladsen med Nicolaj Agger.

Kim Nørholt scorede alle hans 22 mål i den næstbedste række, mens Brian Christensen scorede 1 af de 20 mål i Superligaen. Agger scorede kun for VB i Landspokalturneringen og 1. division, mens Louati har scoret 2 af de 16 mål i Superligaen.

Mål efter 50 kampe for Vejle Boldklub 1993-2019:
Kim Nørholt 22 mål (1991-94)
Brian Christensen 20 mål (1994-95)
Nicolaj Agger 16 mål (2012-14)
Imed Louati 16 mål (2017-19)
Adeshina Lawal 15 mål (2004-07)
Henrik Fig 14 mål (1991-93)
Jesper Søgaard 14 mål (1993-96)
Kim Kristensen 14 mål (2005-07)
Thomas Mikkelsen 14 mål (2010-12)
Allan Sousa 14 mål (2017-18)
Dejvi Glavevski 13 mål (1996-97)
Andreas Albers Nielsen 13 mål (2011-12)
Nicolai Wael 12 mål (1997-98)
Kenneth Knudsen 12 mål (2000-03)
Lasse Ottesen 11 mål (1992-94)
Peter Graulund 11 mål (1995-97)
Jerry Brown 11 mål (1998-01)
Ulrik Balling 11 mål (1999-01)
Simon Nagel 11 mål (2014-16)
Eduardo Delani 10 mål (2007-09)

Med til historien hører, at spillere som Peter Degn (34 kampe/15 mål), Chris Hermansen (26/15), Issey Nakajima-Farran (45/15), Pablo Piñones-Arce (46/26), Kim Olsen (37/17) og Dominic Vinicius (46/24) forlod VB inden de havde spillet 50 kampe for klubben.

Tekst: Lars Christensen.