Virksomheden, der snart kan fejre 100-årsjubilæum, blev en del af sponsorgruppen i Vejle Boldklub sidste år, og har op til denne sæson valgt at forlænge, og opgradere, samarbejdet med VB. Det er særligt den gode stemning og det gode netværk, der er at finde i Nørreskoven, der ligger til grund for forlængelsen.

  • Jeg synes, der er et rigtig godt miljø i klubben. Det er et dejligt sted at komme, og hvor alle er glade, så det er altid hyggeligt at være på stadion. Man møder rigtig mange, som man også ser ude i erhvervslivet, og det er en god måde at møde folk på, siger ejer og direktør Jacob Bogh Nielsen.

LHM er ved at restaurere den gamle kulkran, der er fra starten af 1920 rene, så den kan anvendes som mødelokale/showroom for virksomheder i Vejle. Deres hovedsalg består af træpiller, granit og grus-produkter. En stor del af salget sker til private i Vejle og de omkring liggende kommuner. Men også små og store virksomheder nyder godt af deres varer, der inkluderer:

  • Granitskærver i løs vægt samt i bigbag
  • Træpiller på paller
  • Grus og stenprodukter fra grusgrav i løs vægt, samt i bigbag
  • Søsten og strandsand i løs vægt samt i bigbag
  • Granitfliser, kantsten, samt chaussesten
  • Kosangas og AGA industrigasser
  • Kul til damplokomotiver og smede.
  • Agency og stevedoring på Vejle havn

En del af den ny aftale med Vejle Boldklub betyder, at virksomheden vil være lettere at få øje på inde på stadion. For reklamepladsen på TV-tårnet prydes i denne sæson af LHMs annonce for German Pellets, der er en af Europas største producenter af træpiller. LHM varetager al salg til private for German Pellets.

  • At vi er gået fra bronze- til sølvsponsorat, er selvfølgelig også for at få noget mere eksponering, noget der er gode muligheder for med vores nye reklame på stadion. Derudover giver det os også mulighed for at invitere kunder, leverandører og medarbejdere op på stadion, og på den måde gøre lidt ekstra for dem, siger Jacob Bogh Nielsen.

Du kan læse mere om LHM, Lerche-Henriksen & Møller A/S på www.lhm.dk.