Vejle Boldklub byder velkommen til Langhoff Promotion A/S, der er en ny medspiller i Erhvervsklubben. Under sloganet ”We connect your brand” leverer Langhoff Promotion A/S produkter og løsninger indenfor promotion- og kampagneartikler, som optimerer kundernes markedsføring og udbygger deres markedsposition og brandværdi.

 

Langhoff Promotion A/S’ knowhow sikrer, at kundernes kampagne- og promotionartikler lever op til lovgivningens krav til solgte produkter i EU, så reklameartikler og merchandise har ikke bare det rette design og udtryk, men er også godkendt til brug i Danmark og resten af EU.

 

– Vores rolle i Langhoff Promotion A/S er med baggrund i vores erfaring at rådgive og vejlede kunderne til de rigtige køb af promotionartikler. Samtidig er vi med vores faglighed garanter for, at produkterne lever op til og overholder de gældende love i Danmark og EU, siger administrerende direktør i Langhoff Promotion A/S, Erik Jul Nielsen.

 

– Den garanti er efterspurgt blandt vores kunder og er hovedårsagen til, at de vælger Langhoff Promotion A/S som samarbejdspartner ved udvikling, indkøb og produktion af markedsføringsartikler. For uanset om du er en lokal virksomhed eller en virksomhed med internationalt tilsnit, så ønsker de fleste, at sikkerheden er i orden på deres promotion- og kampagneartikler, siger Erik Jul Nielsen.

 

Klassisk sponsortilgang bag medlemskabet i Erhvervsklubben

Langhoff Promotion A/S er blevet en del af holdet i Vejle Boldklub for at bakke op om topfodbold i Nørreskoven.

 

– Vi er primært gået ind i sponsoratet i Vejle Boldklub ud fra en klassisk sponsortilgang om synlighed, eksponering og opbakning. Fodbold er en sport, der når bredt ud, og som mange relaterer sig til især i en fodboldby som Vejle, siger Erik Jul Nielsen.

 

– Det er en sidegevinst, hvis vi gennem netværket i Vejle Boldklub kan skabe nogle gode relationer, som fører til nye kunder for Langhoff Promotion A/S, siger Erik Jul Nielsen.

 

Læs mere om Langhoff Promotion A/S på firmaets hjemmeside langhoff.dk