U17-træner Kim Leth Andersen har haft en travl weekend, hvor der har været tid til to træningskampe med to forskellige hold.

Lørdag var Brøndby modstanderen for en ren U17-trup, mens modstanderen søndag var Odders U19-mandskab med en blandet VB-hold. De to træningskampe blev planlagt sent, da Kiel torsdag eftermiddag meldte afbud til søndagens træningskamp. Derfor tog Vejle Boldklub imod tilbudet fra Brøndby, som havde fået aflyst en træningskamp mod St. Pauli og var på træningslejr i Skærbæk.
– Det blev en god weekend med to kompetente modstandere, som var gode match for vores to forskellige hold, siger Kim Leth Andersen.

Lørdag blev det til et 3-1 nederlag mod Brøndby, hvor specielt første halvleg af de tre gange 25 minutter var udfordrende.
– Her ramte vi slet ikke duellerne og var udfordret i vores pres. Brøndby viste fint niveau, og vi kunne måle os mod et kompetent Liga-hold, fortæller VB-træneren, som dog ikke var tilfreds med de tre indkassere mål:
– Det var nogle enormt dumme mål, som vi fik imod os. Der var personlige fejl og uklarhed omkring vores forsvarsspil, men heldigvis skete det i en træningskamp.

I løbet af kampen fik Vejle Boldklub mere og mere spil, og viste at de bestemt godt kunne være med, når de havde bolden.
– Vi skabte også vores chancer. Vi lavede et fantastisk mål, og gav bestemt Brøndby problemer offensivt, hvilket vi i den grad kan tage med videre, forklarer træneren, som kunne se Martin Lauritsen score målet.

Søndag var et blandet Vejle-mandskab oppe imod Odder, og her blev det til en 4-2 sejr. Hos vejlenserne var Andreas Broe, Magnus Bisgaard og Mark “Missil” Rasmussen med fra U19-truppen, og leverede alle en god præstation mod en fin modstander. Mark Rasmussen scorede to mål, hvor begge var flotte mål, men hvor specielt det sidste skal nævnes, som var en sand perle på et frispark fra 25 meter. Derudover var det glædeligt at se, at Mikkel Kraul var tilbage i målscorerrollen efter sin sygdom.
– Det var et par gode træningskampe for os. Vi fik nogle fine svar omkring vores hold, og fik også set, at vi har en god bredde i truppen og en god kamp om pladserne, siger cheftræner Kim Leth Andersen.

Kampfakta Brøndby-kampen:
Brøndby IF-Vejle Boldklub 3-1
08. 1-0  (Straffespark)
35. 2-0
50. 2-1 Martin Lauritsen
75. 3-1

Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Bargisen

Mathias Voss
Lucas Nielsen
Oliver Nielsen
Guy Maneekorn Jensen

Lucas Hove
Rasmus Schjang
Anton Stage (anfører)

Martin Lauritsen
Wahid Faghir
Mikkel Lassen

Bænken (alle benyttet):
Oska Bagge
Hans Høllsberg
Christian “GG” Gammelgaard
Foday

Kampfakta Odder-kampen:
Vejle Boldklub-Odder IGF 4-2 (2-1)
23. 1-0 Mark Asp Rasmussen
32. 1-1
60. 2-1 Mikkel Kraul
65. 3-1 Selvmål
71. 3-2
90. 4-2 Mark Asp Rasmussen

Vejle Boldklubs startopstilling:
Magnus Nissen

Christian Jørgensen
Andreas Broe
Magnus Bisgaard
Aksel Kjerkegaard

Filip Højgaard Jensen (anfører)
Frederik Sørensen
Mikkel Kraul

Batughan Öksum
Mark “Missil” Rasmussen
Magnus Hatting

Bænken (alle benyttet):
Jonathan Bro
Alen Merusic
Malte Bækgaard (U16)
Frederik Mølgaard (U16)

Tekst: Jacob Thychosen