Klart nederlag til U17

Vejle Boldklub U17-mandskab spillede ingen god kamp, da de lørdag eftermiddag tabte sommerens sidste træningskamp med hele 3-0 til Randers. Opgøret var mere lige end cifrene antyder, men træner Kim Leth Andersen var ikke tilfreds ovenpå opgøret.
– Generelt var det en præstation lidt under niveau. I første halvleg startede vi sådan set okay, men blev slået lidt i stykker af deres to scoringer. I anden halvleg var vi markant bedre på bolden og skabte en del muligheder, men manglede kvalitet i vores afslutninger, fortæller Kim Leth Andersen.

Vejle Boldklub var til opgøret mod Randers uden anfører Oliver Nielsen, som var med landsholdet.

U17-mandskabet starter sæsonen på lørdag i VB Parken, når OB er modstanderen kl. 15.00.

Vejle Boldklub-Randers FC 0-3 (0-2)
26. 0-1 
33. 0-2
59. 0-3

Vejle Boldklubs startopstilling:
Emil Schmidt

Christian Jørgensen
Wilhelm Stage
Oliver Olsson
Magnus Rasmussen

Tobias Lauritsen
Matias Tomaselli
Guy Maneekorn Jensen

Gustav Callø
Niklas Dupont
Batughan Öksüm

Bænken (alle benyttet):
Mads Gude
Lucas Hove
Jashar Beluli

Tekst: Jacob Thychosen