VB trak vinderen af opgøret mellem Kjellerup IF fra Danmarksserien og Vendsyssel FF fra NordicBet LIGA, i 2. runde af DBU’s Landspokalturnering, Sydbank Pokalen. Kampen spilles formentlig i perioden 3.- 5. september.

Tidligere på dagens trak DBU lod til 2. runde i Sydbank Pokalen. Langt de fleste af kampene i 1. runde er afviklet, men der mangler et par opgør. De spilles som midtugekampe den 28. august. Heriblandt er opgøret mellem Kjellerup IF fra Danmarksserien og Vendsyssel FF fra NordicBet LIGA. VB har trukket vinderen af kampen og får under alle omstændigheder udebane.

Kampen fastlægges først endeligt, når KIF og VFF har dystet om pladsen i 2. runde af Landspokalturneringen, men kampene er som udgangspunkt sat til afvikling i den første uge i september med reservedatoer i ugen efter. Venter Vendsyssel i 2. runde, så spilles kampen sandsynligvis senere i september, da VFF har en fredagskamp i NordicBet LIGA den 6. september. Vi offentliggører spilledatoen så snart den ligger fast.

Uanset om modstanderen bliver Kjellerup fra Midtjylland eller Vendsyssel fra Nordjylland, så bliver der tale om en ny modstander til VB i pokalregi. VB har ikke mødt nogen af klubberne i Landspokalturneringen siden turneringens blev indført i sæsonen 1954-55.

Se alle kampene i 2. runde af Sydbank Pokalen her.

Tekst: Lars Christensen.