Målmanden Andreas Jungdal (f. 2002) og angriberen Wahid Faghir (f. 2003) er blevet udtaget til de danske ungdomslandsholds fælles træningslejr på Cypern i januar.

Igen i år sender DBU U16- og U17-landsholdet i træningslejr i Cypern. VB er repræseneret med to spillere fra klubbens succesfulde U17-Ligamanskab. Det er målmanden Andreas Jungdal, der har været fast mand på U17-landsholdet i denne sæson og angriberen Wahid Faghir, der er topscorer i U17-Ligaen med 13 mål ved vinterpausen. U16-landsholdet har været samlet to gange i efteråret til landskampe og Wahid har været med begge gange.

U16- og U17-landsholdet er på Cypern fra den 11.- til den 18. januar og der spilles undervejs landskampe mod Cypern.

Tekst: Lars Christensen.