
Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Daniel Abedeny | 31. oktober 2025
Parkeringsforhold
Sydbank Park er beliggende på Stadionvej i Haderslev. I din foretrukne rejseplanlægger kan stadionet findes ved at søge på både 'Sydbank Park', 'Haderslev Fodboldstadion', 'Haderslev Idrætscenter' og 'Haderslev Fodboldklub':
Ankommer du til Sydbank Park i bil, anbefaler Sønderjyske Fodbold at anvende de ved stadion omkringliggende parkeringsmuligheder. Gymnasiestien ligger mellem stadionmatriklen og Haderslev Katedralskole, og her vil gæstende VB'ere have mulighed for at parkere.
Udover Gymnasiestien forefindes der flere parkeringsmuligheder omkring Sydbank Park, navnlig på Stadionvej og Christiansfeldvej. På Haderslev Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkering i Haderslev. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.
Klokken 15.00, en time før kampstart, åbner stadionportene til udebaneafsnittet på Sydbank Park.
Billetter og adgangsforhold
Billetter til 3F Superliga-kampen på Sydbank Park mellem Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold kan købes online og på kampdagen ved indgangen til udebaneafsnittet. Sønderjyske Fodbold oplyser, at der tillægges et forsalgsgebyr på entrébilletter ved indgangen. Derfor anbefales gæstende VB'ere at købe billet i online forsalg.
Tag med The Crazy Reds til Haderslev
Afgang søndag er klokken 14.30 fra Vejle Stadion. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Arrangementet koster 125,- for medlemmer af TCR og 175,- for ikke-medlemmer. En kampbillet er inkluderet til de første 50 tilmeldte.
Betaling skal ske til MobilePay 14188. Tilmeldingen er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført.
Har du spørgsmål til din næste udebanetur?
Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet om udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.
Vel mødt!
3F Superliga
Søndag den 2. november klokken 16.00
Sønderjyske Fodbold - Vejle Boldklub
Sydbank Park
Stadionvej 7, 6100 Haderslev
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.