I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i VB Alliancen Holding A/S, CVR-nr. 16 69 29 99, som afholdes på Vejle Stadion, Autocentralen Loungen, Roms Hule 6, 7100 Vejle,
torsdag den 31. maj 2018 kl. 16.00
 
Dagsorden er som følger i overensstemmelse med vedtægternes § 6.6:
 
1.  Valg af dirigent

2.  Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning

3.  Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte
     Årsrapport

4.  Behandling af indkomne forslag
 
5.  Valg af medlemmer til bestyrelsen
 
6.  Valg af revisor
 
7.  Eventuelt
 
Endvidere foreslår bestyrelsen, at dirigenten bemyndiges til at foretage de ændringer og tilføjelser i vedtægterne og øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
 
Årsrapport og de fuldstændige forslag under pkt. 4, der skal behandles på generalforsamlingen, vil senest tre uger før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor på Vejle Stadion.
 
Efter generalforsamlingen vil direktør Henrik Tønder give en orientering om VB forretningen og teknisk chef Jacob Krüger vil give en status på sporten.
 
Tilmelding
Tilmelding skal ske ved sende en mail til bk@vejle-boldklub.dk med angivelse af navn og aktiebeholdning. Bemærk at sidste frist for tilmelding er mandag den 28. maj kl. 23.59. Til opfyldelse af bestemmelsen i selskabslovens § 97, stk. 1 oplyses det herved, at VB Alliancen Holding A/S’ selskabskapital udgør kr. 45.956.696,00 fordelt på 45.956.696 stk. kapitalandele. Hver kapitalandel på kr. 1,00 giver 1 stemme. Aktionærer, der har erhvervet kapitalandele ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret på de pågældende kapitalandele på en generalforsamling, der er indkaldt, uden at kapitalandelene er registreret i ejerbogen senest en uge før generalforsamlingen. Det er således alene de, der på denne dato, er aktionærer, der har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Bemærk at der ikke fremsendes adgangskort/stemmeseddel, hvilket i stedet bliver udleveret ved indgangen.
 
Med venlig hilsen
VB ALLIANCEN HOLDING A/S