Anfører Jacob Schoop har skrevet forordet i kampprogrammet til sæsonens syvende hjemmekamp. Det er nedrykkeropgøret på Vejle Stadion mod formstærke Vendsyssel FF. Der er også et stort interview med Lucas Jensen, der tidligere i karrieren er rykket op i Superligaen med tre forskellige klubber.

Opgøret mod Vendsyssel FF er sæsonens syvende hjemmekamp. Inden det opgør har vi lavet et kampprogram med masser af interessant læsestof til fans og tilskuere.

Forord af Jacob Schoop, anfører i Vejle Boldklub.

– Det er nok de to formstærkeste hold, der møder hinanden i dag. Vi skal tage teten mod dem, og normalt er vi gode til at skabe chancer, selv om det kneb lidt i Køge i onsdags. Vi lukkede dog godt af i den kamp, og så var det såmænd ikke så dårligt at rejse hjem med et point, skriver anføreren.

Kampprogrammet har også et stort interview med Lucas Jensen, der kom til VB i sommer fra netop Vendsyssel og har ramt topformen i den seneste periode. Lucas Jensen kommer rundt om karrieren, der allerede i en ung alder bragte ham til Superligaklubben OB, videre til 1. division i Hobro og karrierens hidtil bedste sæson i Vendsyssel. Nu er den højrebenede Lucas Jensen i Nørreskoven og skal forsøge at rykke op i Superligaen endnu en gang.

Der er også et afsnit i nyt fra talent med Mathias Voss, der fik en startplads for VB i Sydbank Pokalen tidligere på sæsonen. Bliv klogere på en af ungdomsafdelingens mange talentfulde spillere. Vi har også et afsnit om søndagens udehold, ligesom vi har kigget på sæsonens målscorere og hvem der egentlig har lavet de mange assist.

Midtersiden – lige til at tage ud og hænge op – er holdbilledet af Vejle Boldklubs A-trup for efteråret 2019.

Kampprogrammet kan købes af programsælgerne foran Vejle Stadion og koster 10,-.

God kamp – og god læselyst.

NordicBet LIGA
Søndag den 6. oktober kl. 15.00
Vejle Boldklub – Vendsyssel FF
Vejle Stadion

Kampsponsor: Vejle Kommune
Eventsponsor: Skyttehuset / Bredehus

Tekst: Lars Christensen.