Cheftræner Constantin Gâlcă har skrevet forordet i kampprogrammet til sæsonens femte hjemmekamp. Det er det første opgør mod Hvidovre IF i Danmarksturneringen i fem år. Der er også et stort portræt af Mads Greve, der fyldte 30 år tidligere på ugen.

Opgøret mod Hvidovre er sæsonens femte hjemmekamp. Inden det opgør har vi lavet et kampprogram med masser af læsestof til fans og tilskuere.

Forord af cheftræner Constantin Gâlcă i Vejle Boldklub.

– Vi møder i de næste kampe hold fra den nedre del af rækken, men det må ikke influere på spillernes måde at angribe kampene på. Hver kamp er vigtig og kræver fuld koncentration, så vi skelner ikke mellem store og små hold, skriver rumæneren blandt andet.

Kampprogrammet har også et stort portræt af Mads Greve, der rundede 30 år i torsdags. Greve tager os med tilbage til barndomsklubben i Middelfart, sit første ophold i Vejle Boldklub og en tid som ungdomsspiller, hvor han ikke altid var på førsteholdet. VB’s forsvarsprofil kigger også på fremtiden og fortæller, at så længe han er fit for fight, håber han at spille videre. Som en sidehistorie til Mads Greve-portrættet, har vi kigget på fodboldrelationerne mellem Middelfart og VB og der er flere af VB’s største spillere gennem tiden, der er kommet fra byen ved Lillebælt.

Der er også et afsnit i nyt fra talent med Matthew Conroy, der kom til VB fra New Zealand før sommerpausen. Vi har også sat loop under Hvidovre IF, der kommer til Vejle Stadion med flere tidligere VB-spillere i truppen og et par rutinerede spillere i divisionssammenhæng. Alt sammen med masser af billeder og statistikker.

Kampprogrammet kan købes af programsælgerne foran Vejle Stadion og koster 10,-.

God kamp – og god læselyst.

NordicBet LIGA
Søndag den 15. september kl. 15.00
Vejle Boldklub – Hvidovre IF
Vejle Stadion

Kampsponsor: KRIFA

Tekst: Lars Christensen.