Assistenttræner Johan Sandahl har skrevet forordet i kampprogrammet til sæsonens fjerde hjemmekamp, det ventede opgør mod Viborg FF, mens der er et stort interview med Indy Groothuizen, der har indtaget pladsen i VB-målet.

Opgøret mod Viborg er sæsonens fjerde hjemmekamp. Inden det opgør har vi lavet et kampprogram med masser af læsestof til fans og tilskuere.

Forord af Johan Sandahl, assistenttræner i Vejle Boldklub.

– Vi har to specielle fokusområder til træning i øjeblikket. For det første skal vi stå kompakt – både horisontalt og vertikalt. Vi skal står kompakte i defensiven og være kompakte, når vi presser. Her er vi ikke lykkedes specielt godt i de første kampe. For det andet skal vi være tålmodige, når vi angriber. Foretage sideskift, skifte tempo og skabe bevægelse i bagrummet og mellem modstandernes linjer, skriver svenskeren blandt andet.

Kampprogrammet har også et stort portræt af Indy Groothuizen, der snart runder den første måned i Nørreskoven. Læs hvorfor hollænderen var dybt frustreret efter Skive-kampen og hvordan han arbejder med den frustration fremadrettet. Den hollandske målmand tager os også med tilbage til fodboldopvæksten i Alkmaar og fortæller hvilken episode der fik ham til at tage handskerne på i en forholdsvis sen alder. I forbindelse med det portræt af Indy Groothuizen kigger kampprogrammet på VB’s udenlandske målmænd gennem tiden.  

Der er også et afsnit i nyt fra talent med Phon-Ek ’Guy’ Maneekorn Jensen, der skrev kontrakt med VB før sommerpausen. I serien hvor skribent Ole Kristensen går bag om VB’s trænerstab, er der et portræt af Chefholdleder Erik ”Mummi” Knudsen. Vi kigger også på Viborg FF, hvis nye cheftræner, måske oplevede karrierens højdepunkt på det gamle Vejle Stadion for tolv år siden, og så er der en masse statistik og billeder.

Kampprogrammet kan købes af programsælgerne foran Vejle Stadion og koster 10,-.

God kamp – og god læselyst.

NordicBet LIGA
Torsdag den 29. august kl. 18.00
Vejle Boldklub – Viborg FF
Vejle Stadion

Kampsponsor: P.A. Brød

Tekst: Lars Christensen.