Coronapausen i dansk fodbold er ovre, og Næstved Boldklub er den første modstander efter genstarten i NordicBet LIGA. Næstved Boldklub har været gæster i Nørreskoven fem gange i løbet af de sidste ti år, og VB har vundet fire af kampene mod ”De Grønne”. Hjemmesiden kigger hæderkronede Næstved Boldklub efter i sømmene – og har gennemgået ti års hjemmekampe mod sydsjællænderne.

Selvom Næstved Boldklub i den yngre generation ikke klinger af ret meget, så har klubben en fin historie. Med 24 sæsoner i Danmarksturneringens øverste række, medaljeplaceringer, 15 A-landsholdsspillere og fire europæiske deltagelser på CV’et har klubben sat sit præg på fodbolden i Danmark. Næstveds storhedstid ligger tilbage i firserne, hvor klubben prægede toppen af dansk fodbold og spillede mange store kampe – blandt andre mod Vejle Boldklub. På Rolighedsvej tales der fortsat om afgørelsen på Danmarksmesterskabet i 1980, hvor cheftræner Torben Storm og ”De Grønne” kunne se KB’s Hans Aabech sparke guldet til København for næsen af Næstved. Siden er det blevet til bronzemedaljer og en tabt pokalfinale for klubben, hvor Jesper Olsen spillede sine første divisionskampe tilbage i firserne, inden han fik en flot karriere i klubber som Ajax Amsterdam og Manchester United og på det danske landshold. Jesper Olsen er et godt bud på Næstveds største spiller gennem tiderne.

Mens VB havde det svært i begyndelsen af halvfemserne, så spillede Næstved sine sidste sæsoner i Danmarksturneringens øverste række indtil 1995-96. Her krydsede VB og Næstved lige akkurat klinger i Superligaen i 1995-96, hvor et ungt VB-hold under Ole Fritsens ledelsen lagde grunden til de meget omtalte sølvmedaljer i 1997 med overlevelse i 1995-96 – blandt andet på Næstveds bekostning. Siden har sydsjællænderne ikke været i det bedste selskab. Og i sæsonen 1999-000 var klubben helt nede i landets tredjebedste række for første gang, siden Danmarksturneringen startede op igen efter 2. verdenskrig.

Siden har Næstved levet en anonym tilværelse i 1. division og 2. division. Med elleve sæsoner i 1. division og ni sæsoner i 2. division i dette årtusinde har den sympatiske klub ikke fundet fodfæste efter faldet fra tinderne i halvfemserne. Hyggelige Næstved Stadion, centralt beliggende i den sydsjællandske havneby, emmer fortsat af historie, og blandt klubbens største kampe er opgørene mod Vejle Boldklub i firserne, der trak på den gode side af 10.000 tilskuere, når VB gæstede ”De Grønne” med Allan Simonsen og Preben Elkjær på holdet.

Næstved trækker fortsat pænt med tilskuere – klubbens aktuelle placering in mente – og det er en rigtig traditionsklub, der gæster Nørreskoven til den første turneringskamp på Vejle Stadion uden adgang for tilskuere.

I VB-truppen er Malte Amundsen den eneste med fortid i Næstved. Venstrebacken spillede sine første ungdomsår i Næstved Boldklub, hvor faren Casper Amundsen nåede divisionsholdet i halvfemserne. Malte skiftede som U17-spiller til HB Køge og har ikke optrådt som senior for barndomsklubben. I Næstved er der aktuelt ikke nogen tidligere VB-spillere, men i nyere tid har spillere som Daniel Norouzi, Andreas Moos, Henrik Bødker, Anders Clausen, Ulrik Balling og Anders K. Jacobsen optrådt for både VB og Næstved. Bødker, Clausen og Balling skiftede direkte mellem klubberne. På trænersiden har Kim Poulsen stået i spidsen for begge klubber. Få måneder efter han stoppede i VB i 2007, tiltrådte han på Sydsjælland, hvor Kim Poulsen fra 2007-10 stod i spidsen for Næstved i klubbens bedste periode siden nedrykningen fra Superligaen i 1995-96.

Ti års hjemmekampe mod Næstved Boldklub:

Søndag den 19. september 2010 kl. 15.00
Danmarksturneringen 2010-11 på Vejle Stadion
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub 2-1 (1-0)
Mål:
1-0 Kim Olsen (1.), 1-1 Mads Villadsen (59.), 2-1 Chidi Dauda Omeje (82.)
VB (4-4-2): Kristian Fæste, Martin Borre, Jonatan Neftali, Godwin Antwi, Peter Ankersen, Mikael Rynell (68: Ulrik Lindkvist), Steffen Kielstrup, Valentino Lai (72: Jesper Holdt Jensen), Erik Marxen, Kim Olsen, Rune Ertsås (80: Chidi Dauda Omeje). Cheftræner: Mats Gren.
Advarsler: Emil Schouw, Næstved (45.), Felipe Garcia Goncalves, Næstved (78.), Henrik Madsen, Næstved (81.), Kim Olsen, VB (87.)
Dommer: Ole Kronlykke
Tilskuere: 2.822

Søndag den 10. juni 2012 kl. 14.00
Danmarksturneringen 2011-12 på Vejle Stadion
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub 4-3 (1-3)
Mål:
0-1 Vito Hammershøy-Mistrati (12.), 0-2 Anders Clausen (27.), 1-2 Azer Busuladzic (38.), 1-3 Stefan Nygaard Hansen (40.), 2-3 Jeppe Andersen (49.), 3-3 Thomas Mikkelsen (89.), 4-3 Jens Berthel Askou (90.)
VB (4-4-2): Kristian Fæste, Sedin Alic (69: Nicklas Eriksen), Patrick Jensen, Jens Berthel Askou, Andreas Moos, Denis Fazlagic (83: Niels Bisp Rasmussen), Azer Busuladzic, Steffen Kielstrup, Jeppe Andersen, Jonas Faaborg (46: Søren Zachariassen), Thomas Mikkelsen. Cheftræner: Nicolai Wael.
Advarsler: Steffen Kielstrup, VB (19.), Sedin Alic, VB (25.), Vito Hammershøy-Mistrati, Næstved (72.), Daniel Segev Jørgensen, Næstved (73.)
Debutanter: Niels Bisp Rasmussen
Afskedskamp: Sedin Alic (27/1), Søren Zachariassen (2/0), Patrick Jensen (5/0), Jonas Faaborg (13/2), Nicklas Eriksen (2/0)
Dommer: Peter Kjærsgaard-Andersen
Tilskuere: 1.330

Torsdag den 20. august 2015 kl. 18.15
Danmarksturneringen 2015-16 på Vejle Stadion
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub 1-0 (1-0)
Mål:
1-0 Jóan Símun Edmundsson (11.)
VB (4-4-1-1): Kristian Fæste, Antonio Stankov, Niels Bisp Rasmussen, Jacob Dehn Andersen, Daniel Norouzi, Hakan Redzep (86: Denis Fazlagic), Kristian Gaarde, Steffen Kielstrup, Martin Svensson (72: Christian Kudsk), Jóan Símun Edmundsson (72: Anders Kaagh), Thomas Mikkelsen. Cheftræner: Klebér Saarenpää.
Advarsler: Henrik Bødker, Næstved (30.), Steffen Kielstrup, VB (84.), Kevin Bechmann Timm, Næstved (84.), Jannik Zimling, Næstved (90.)
Dommer: Henrik Overgaard
Tilskuere: 1.495
Bemærkninger: Mikkel Rygaard Jensen (Næstved) brændte ved stillingen 1-0 straffespark.

Søndag den 13. marts 2016 kl. 13.45
Danmarksturneringen 2015-16 på Vejle Stadion
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub 1-2 (0-1)
Mål:
0-1 Daniel Norouzi (20. selvmål), 1-1 Christian Sivebæk (53.), 1-2 Stefan Nygaard Hansen (62.)
VB (4-4-2): Kristian Fæste, Antonio Stankov, Niels Bisp Rasmussen, Anders Kure, Daniel Norouzi, Christian Sivebæk, Kristian Gaarde, Steffen Kielstrup (79: Kim Elgaard), Simon Nagel (68: Anders Kaagh), Oliver Thychosen (80: Patrick Rasmussen), Thomas Mikkelsen. Cheftræner: Klebér Saarenpää.
Advarsler: Jeppe Illum, Næstved (35.), Oliver Thychosen, VB (36.), Daniel Norouzi, VB (50.), Patrick Hansen, Næstved (55.), Sebastian Olsen, Næstved (78.), Daniel Segev Jørgensen, Næstved (90.)
Debutanter: Anders Kure
Dommer: Jesper Nielsen
Tilskuere:
1.835

Torsdag den 17. november 2016 kl. 18.00
Danmarksturneringen 2016-17 på Vejle Stadion
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub 2-1 (2-0)
Mål:
1-0 Jacob Egeris (22.), 2-0 Dominic Vinicius (31. straffespark), 2-1 Sammy Adjei (85.)
VB (4-4-2): Pavol Bajza, Kim Elgaard, Jacob Egeris, Lucas Maia, Yue Xin, D’Avila Ba Loua, Simon Nagel, Arbnor Mucolli (80: Kasper Nøhr), Agon Mucolli, Patrick Rasmussen (61: Anders Egholm), Dominic Vinicius (86: Ole Bisp Rasmussen). Cheftræner: Andreas Alm.
Advarsler: Sebastian Olsen, Næstved (30.), Henrik Kildentoft, Næstved (82.)
Debutanter: Arbnor Mucolli, Kasper Nøhr
Afskedskamp: Ole Bisp Rasmussen (38/2)
Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
Tilskuere: 1.130

NordicBet LIGA
Søndag den 31. maj kl. 14.00
Vejle Boldklub – Næstved Boldklub
Vejle Stadion (ingen adgang for tilskuere)
Viaplay

Tekst: Lars Christensen.