Kaspar Dalgas piskede Jerry Brown frem i et pres på modstandernes boldholder. Dalgas lå egentlig bagved på 10’eren med Jerry foran, men han sprintede med stor ærgerrighed forbi frontløberen for at holde presset tæt på vores modstanderes straffesparksfelt. En ærgerrighed, der var helt enestående flot, for én af vores bedste teknikere nogensinde.

Jeg har altid godt kunne lide ham spiller og har altid husket ham for hans høje tekniske klasse. Dalgas gik en klasse over mig på Skibet Skole, og jeg husker en spisepause fra 6. klasse, hvor vi stod og tjattede til en bold, og da vi skulle sparke fra kanten af feltet på et 11-mandsmål, sagde Dalgas: Jeg rammer krydset.

Som det mest naturlige i verden satte han den med en stiv tå helt oppe i hjørnet, hvor den rørte mindst én af stolperne.

”Vi vil savne dig”

Andre var også imponerede af Dalgas, som da daværende træner Troels Bech en gang blev spurgt af en læser på bold.dk, om hvem, der var den bedste spiller, han havde hentet, som han ikke havde regnet med, var så god:

”Jeg tror, jeg har trænet en 600-700 spillere efterhånden. Men okay, jeg blev rigtigt, rigtigt glædeligt overrasket over Kaspar Dalgas, da vi fik ham til OB. Han blev i sin første sæson topscorer i Superligaen med ikke bare mange, men også ekstremt flotte mål. Han vil nok være i den kategori, hvor jeg blev imponeret over, hvor meget ekstra han kunne.”

Der var ikke noget at sige til, at VB-fansene i afskedskampen på Esbjerg Stadion stemte i med ”Kaspar Dalgas, vi vil savne dig”, så det rungede i fiskerbyen. Sigende for både de trofaste fans og for Kaspar Dalgas. For han var ikke bare en fantastisk tekniker, men også en ærgerrig spiller, der opildnede sine medspillere, som da han passerede Jerry Brown og råbte til ham på ægte vejlensisk, som det lyder bedst i Vestbyen: Gijer du æj’ eller hvaj?

Historien følger én

Vi har i Vejle altid sat pris på teknikerne, men også at de har vist ærgerrigheden. Og så har mange af os en historie, om spillere, vi har gået i skole med, har spillet med eller mod i ungdomsrækkerne eller med fuld risiko har prøvet at score en dame fra i en sen nattetime på Crazy Daisy.

Og ja, Dalgas gik på Skibet Skole samtidig med mig, men det gælder for den sags skyld også Jerry Brown, der nogle år senere på Rosborg Gymnasium betroede mig: Om to år er det mig, der banker kasser ind i VB.

Vi har alle vores historie om spillet, spillerne og traditionen i Vejle. Og de rækker ofte langt uden for selve klubben, stadion eller Nørreskoven. Og de følger med, selv når man rykker teltpløkkerne helt til København. For her gijer vi også godt, når Nørreskovens Helte kommer på besøg – lige meget hvilken række, sæsonen byder på.

Mine tre drenge – født i København – gider også godt og stemmer ofte i med ”Vejle Boldklub Superliga…” på kampdage, eller bare når vi krydser Lillebæltsbroen i retning med Jylland – for så er vi næsten hjemme. Derfor kommer der også til at stå Nis Peder Kolby, Magne Peder Kolby, Bertel Kolby og Johan Kolby i den nye mosaik på stadion. Hjem er, hvor hjertet er. Og snart hvor navnetrækket står.

Nis Peder Kolby. Født 1978 i Vejle og opvokset i Østengård. Debuterede vist nok på stadion mod Steaua i 1985. Uddannet journalist fra journalisthøjskolen i 2004 og levede fodbolddrømmen på sportsredaktionerne på DR og Ekstra Bladet. Siden har ordene og polemikken drevet ham over Alm. Brand, Venstre på Christiansborg og TDC, og i dag er han presse- og mediechef i Falck.