Kommentarer fra cheftræner Constantin Gâlcă efter nederlaget på 1-3 til Silkeborg IF i sommerens første træningskamp.

– Det var vigtigt for os at se alle spillere i aktion, og alle udskiftninger var aftalt på forhånd, forklarede VB-træner Constantin Gâlcă efter kampen.

– Før pausen har vi defensive problemer og giver for meget væk. I anden halvleg lukker vi bedre af, men skaber til gengæld ikke det store og får ikke gjort angrebene færdige. En 4-4-1-1-formation vil muligvis blive det foretrukne fremover, siger rumæneren.

Gâlcă slog fast, at også i næste træningskamp mod Esbjerg vil der være en del udskiftninger, men ikke så mange. Man vil her begynde at sætte mere fokus på de spillere, som kommer til at spille mest i turneringen.

Der var tilfredshed med de mange unge spillere, der blev præsenteret i dag – fx spillede Gundelund en fin kamp, konstaterede Gâlcă.

– Men hvem der for alvor slår igennem, er endnu svært at sige.

Der er også træningskamp på Vejle Stadion den kommende lørdag, hvor Esbjerg fB er modstanderen. Vestjyderne kigger forbi til kampstart kl. 13.00. Se hele opstartsprogrammet her.

Læs hvordan den debuterende Silkeborg-træner Kent Nielsen så på kampen her.

Tekst: Ole Kristensen.