Vejle Boldklubs U17–mandskab fik med en sen udligning sikret sig et fortjent point, da de lørdag eftermiddag i VB Parken spillede 1-1 med Esbjerg.

Kim Leth Andersen havde til hjemmekampen måtte ændre på flere forskellige positioner, da der både var skader, sygdom og karantæne blandt starterne fra sidste uges nederlag i Nordsjælland.
I startopstillingen var der hele fire startdebutanter, Magnus Rasmussen (f. 2004), Mikkel Rytter (f. 2004), Oliver Amby (f. 2004) og Jonathan Mathys (f. 2004). For Oliver Amby var og Jonathan Mathys var det endda debut i U17 Ligaen. På bænken sad en mulig debutant mere, da den normale U15-spiller Theo Laursen var med her.

Fra kampens start var det en lige affære, hvor ingen af holdene rigtig fik ro på spillet. En første halvleg uden de store chancer endte 0-0, hvilket var en fortjent udgang på de første 45 minutter.

I anden halvleg var værterne i teten og vejlenserne begyndte så småt at skabe chancer med landsholdsspiller Wahid Faghir i teten. Gæsterne kom dog foran 1-0, hvorefter vejlenserne forsøgte at ligge et pres.
Efter 80 minutter kom udligningen, da Wahid Faghir satte et hurtigt frispark igang, som endte hos Guy Maneekorn Jensen, der med et godt indlæg fandt den store midterstopper Oliver Olsson, som med hovedet udlignede til 1-1.
I kampens sidste minut fik Vejle Boldklub muligheden for alle tre point, da mandskabet fik et frispark lige udenfor feltet. Wahid Faghir fik afsluttet fint, men Esbjerg-målmanden fik klaret, hvorefter Guy Maneekorn Jensen på nedfaldsbolden faldt i afslutningsøjeblikket. Dermed forblev kampen 1-1. Et resultat vejlenserne ærgrede sig over efter kampen.
– Ovenpå de sidste 45 minutter kunne vi godt have fået alle tre point. Generelt var det en lige kamp, men dog synes jeg, at vi jagtede de tre point mest, fortæller cheftræner Kim Leth Andersen, som glædede sig over hele tre debutanter i kampen.
De tre debutanter var Oliver Amby (f. 2004), Jonathan Mathys (f. 2004) og Theo Laursen (f. 2005)

Vejle Boldklubs U17-mandskab spiller allerede igen på onsdag, når Brøndby IF gæster VB Parken.

Kampfakta
Vejle Boldklub-Esbjerg fB 1-1 (0-0)
55. 0-1 
80. 1-1 Oliver Olsson

Kort:
21. Oliver Olsson
68.Wahid Faghir

Indskiftninger:
45. Jonathan Mathys ud Batughan Öksum ind
69. Oliver Amby ud Theo Laursen ind
76. Magnus Rasmussen ud Wilhelm Stage ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Emil Schmidt

Christian Jørgensen
Oliver Olsson
Oliver Nielsen
Magnus Rasmussen

Oliver Amby
Mikkel Rytter
Christian Gammelgaard

Jonathan Mathys
Wahid Faghir
Guy Maneekorn Jensen

Bænken:
Wilhelm Stage
Theo Laursen
Batughan Öksüm
Tobias Jakobsen (Ikke benyttet)

Tekst: Jacob Thychosen