Den opmærksomme tilskuer på Vejle Stadion har naturligvis allerede bidt mærke i ændringen. Den mindre opmærksomme tilskuer har i hvert fald lagt mærke til aktiveringen af sponsoratet.  Gennem det sidste år har Forstas A/S klædt tilskuerne på Vejle Stadion på med både hue, kasket og tæpper. Tiltag, der ikke alene ses på Vejle Stadion, men også i bybilledet i Vejle og omegn.


Forstas er en dynamisk, innovativ og landsdækkende virksomhed med mere end 30 års erfaring med entreprenøropgaver og anlægsgartnerarbejde.


Op til forårssæsonen valgte Forstas A/S at øge sit engagement som sponsor i Vejle Boldklub. Om beslutningen fortæller Emil Utoft, salgschef hos Forstas A/S:


– Vi startede med at tegne et sponsorat i Vejle Boldklub for at skabe en bevidsthed omkring vores virksomhed. Det har vi opnået til stor tilfredshed det første år. Derfor besluttede vi op til dette års forårssæson at investere yderligere i Vejle Boldklub. Derfor er vi nu blevet tribunesponsor, og selv om vi først melder det ud nu, så har både kunder, fans og samarbejdspartnere lagt mærke til det. Det siger noget om den synlighed, Vejle Boldklub kan skabe for deres samarbejdspartnere.


– Vi understøtter vores sponsorat i Vejle Boldklub med huer, kasketter mv. Det er noget, som tilhængerne har taget til sig, og som vi har tænkt os at fortsætte med. Samtidig bruger vi Vejle Stadion til at pleje vores netværk og relationerne til kunderne. Fodbold danner ramme om et andet møde, end hvis man ”bare” sætter sig i et konferencelokale. Så det er blandt andet i det lys, at vores øget engagement i klubben skal ses, afslutter Emil Utoft.


Forstas A/S har tegnet tribunesponsoratet for hele 2019, og er derudover også guldsponsor hos klubben i Nørreskoven.