Færøerne slog Andorra 1-0 i VM-kvalifikationskampen søndag aften på Tórsvøllur i Tórshavn. Sejren i gruppe B blev grundlagt på Gilli Rolantssons scoring allerede før pausen.

Færøerne og landstræner Lars Olsen skulle søndag mod Andorra vaske torsdagens nederlag mod Portugal af tavlen. Hjemme i Tórshavn spillede de to lande om vigtige point til verdensranglisten og om de mere sekundære placeringer i VM-kvalifikationsgruppe B. 26-årige Viljormur Davidsen fra Vejle Boldklub var igen foretrukket i landstrænerens startopstilling, hvor Lars Olsen havde ændret formation fra 4-4-1-1 til 3-4-3. Viljormur Davidsen spillede venstre wingback i hele kampen for værternes

Afgørelsen faldt før pausen, da Gilli Rolantsson slap igennem og scorede. Den tidligere AaB- og Vendsyssel-spillers scoring blev kampens eneste. Sejren var Færøernes anden i kvalifikationsturneringen og ø-nationen har nu samlet imponerende otte point i otte kampe og det rækker til en 4. plads efter Ungarn.

Allerede i næste måned spilles de to sidste kampe i kvalifikationen, når Færøerne møder Letland hjemme den 7. oktober og Ungarn ude den 10. oktober.

Læs også:
Nederlag til Viljormur og Færøerne
Memija udvist i bosnisk nederlag

Tekst: Lars Christensen.