Vejle Boldklubs to ældste ungdomshold spillede tirsdag dobbeltopgør mod Silkeborg i VB Parken. Her blev det til to sejre ovenpå et par flotte VB-kampe.

Det var sommerens første “rigtige” træningskampe ovenpå sidste uges træningslejr i Skagen, hvor begge mandskaber deltog i Skaw Cup, hvor kampene dog kun var af en times varighed mod de officielle 90 minutter i Liga-kampene.

U19-holdet spillede overbevisende i godt en time mod Silkeborg, hvorefter gæsterne i de sidste minutter af kampen skabte spænding i opgøret.

I hovedparten af opgøret var Steffen Kielstrups mandskab dog klart bedre end modstanderne og kunne med lidt mere skarphed godt have ført med lidt flere mål.
Vejle Boldklub kom foran 1-0 ved Alexander Jensen, som er tilbage i fuld vigør efter et forår, hvor den arbejdssomme spiller var ude med en brækket ankel.

Midtvejs i anden halvleg kom Valdemar Sadrifar på banen og han skulle ikke bruge mange minutter, inden han både havde scoret til 2-0 og 3-0. Det lignede afgørelsen, men et par fejl af vejlenserne gav Silkeborg muligheden for comeback efter to scoringer.
Fire minutter inde i overtiden fik gæsterne tilkendt et straffespark, men Andreas Foged i Vejle-målet blev matchvinder med en stor redning.

Hos U17-holdet blev der forsøgt med en ny formation, da Kim Leth Andersens mandskab spillede 3-4-3. Det gav visse udfordringer mod et godt spillende Silkeborg-mandskab i kampens indledning, hvor gæsterne også brændte et straffespark.
Første halvleg var en yderst chancerig affære, hvor vejlenserne dog havde de fleste og største chancer. Men selvom der var store chancer i begge ender, så forblev pausestillingen ved 0-0.

Fra anden halvlegs start var Vejle Boldklub total dominerende og skabte den ene store chancer efter den anden. Den godt spillende indskifter Batughan Öksüm fik annuleret et mål allerede 50 sekunder inden i anden halvleg og der var spillet hele 18 minutter, inden ligeledes indskiftede Jashar Beluli scorede til 1-0 på en god assist fra Guy Maneekorn Jensen. 2-0 blev det kort efter, da Niklas Dupont scorede efter en flot lang aflevering fra Wilhelm Stage. 3-0 blev det ved Sune Aarup, inden Jashar Beluli lukkede målscoringen efter forarbejde af Batugan Otügan.
– Efter en lidt svær på start på kampen leverede drengene god præstation. Der var store skridt frem i forhold til kampene i Skagen. Vi skabte rigtig mange chancer, hvilket var positivt, selvom vi ikke var videre produktive, fortæller Kim Leth Andersen.

Kampfakta U19-kampen:
Vejle Boldklub-Silkeborg IF 3-2 (1-0)
08. 1-0 Alexander Jensen
68. 2-0 Valdemar Sadrifar
76. 3-0 Valdemar Sadrifar
77. 3-1
82. 3-2

Vejle Boldklubs startopstilling:
Andreas Foged

Jack Lin
Tobias Sommer (anfører)
Peter Ullum
Andreas Broe

Hans Høllsberg
Rasmus Schjang
Alexander Jensen

Matt Conroy
Wahid Faghir
Villads Rasmussen

Bænken:
Valdemar Sadrifar
Mads Holten
Mathias Voss
Aidan Liu
Trawally
Jonathan Petersen
Filip Højgaard

Kampfakta U17-kampen:
Vejle Boldklub-Silkeborg IF 4-0 (0-0)
63. 1-0 Jashar Beluli
69. 2-0 Niklas Dupont
75. 3-0 Sune Aarup
78. 3-0 Jashar Beluli

Vejle Boldklubs startopstilling:
Emil Schmidt

Wilhelm Stage
Oliver Nielsen
Magnus Rasmussen

Christian Jørgensen
Tobias Lauritsen
Gustav Callø
Guy Maneekorn Jensen

Christian “GG” Gammelgaard
Niklas Dupont
Max Lausen

Bænken (alle benyttet):
Jashar Beluli
Axel Mors
Sune Aarup
Mikkel Rytter
Jonathan Mathys
Jonatan Bro
Batughan Öksüm

Tekst: Jacob Thychosen