Et år er blevet til to og sølvsponsoratet er blevet til guld. Byens Rens og Vejle Boldklub har haft et godt første år sammen, og derfor er samarbejdet blevet forlænget op til denne sæson.

Byens Rens dækker det meste af Jylland og Fyn, og er en af de helt store spillere, når det kommer til renserier i Danmark. Med deres mere end 100 indleveringssteder gør de det nemt at have pænt tøj klar hver eneste dag. Men der er også mulighed for at få hentet tøj direkte fra arbejdspladsen med deres firmaaftale, hvor de to gange om ugen kommer ud til virksomheden og indsamler tøj, der skal renses. 

En service som Vejle Boldklub selv benytter sig af med dugene fra vores lounger, og som flere af medlemmerne i VB-familien nu også nyder godt af efter et succesfuldt første år sammen.

  • Der er en venskabelig tone, og folk er professionelle. De husker hinanden, og er gode til at henvise og komme med inputs til, hvem de kender, og hvem man måske kunne lave forretning med. Folk er er opsatte på at være hjælpsomme, så det har vi fået mange kunder ud af, siger ejeren af Byens Rens, Ricky Kenbjerg.

Succesen har også ført til et øget engagement i Vejle Boldklub fra Byens Rens, der har opgraderet deres sponsorat, og nu træder ind i Guldklubben. En beslutning, der ifølge Ricky Kenbjerg også er baseret på, at de to parter arbejder mod et fælles mål og ud fra en fælles filosofi.

  • Vores helt store passion er at hjælpe med blandt andet personlig fremtræden, hvor det handler om at se godt ud og at gøre sig umage. Det ligger rigtig godt i linje med den afvikling, jeg synes, der er i Nørreskoven. Man mærker, at der er ambition, og der er en kultur for at gøre sig umage, siger Ricky Kenbjerg og fortsætter:
  • Der er en helt klar organisation og et stort potentiale i Vejle Boldklub, og det vil vi gerne være med til at støtte op om.