Vejle Boldklub har udtaget en bruttotrup på 19 spillere til søndagens udekamp mod Vendsyssel FF. Kampen spilles på Nord Energi Arena i Hjørring fra kl. 13.45 og kan ses direkte på TV3 Sport 1.

Der er to potentielle debutanter med i den trup, der søndag morgen sætter kursen mod Hjørring og topkampen mod Vendsyssel FF. Det er den nye forsvarsspiller Mads Lauritsen og angriberen Erick Farias, der kan få den første optræden for VB. Lejesvenden Björn Daniel Sverrisson kan få de første minutter for VB i turneringen, da debuterede i DBU Pokalkampen mod Jammerbugt FC.

Nicolaj Madsen sidder udenfor med én spilledags karantæne, efter udvisningen mod FC Roskilde for to uger siden, mens unge Jonas Andersen heller ikke er tilgængelig for trænerstaben. Cheftræner Adolfo Sormani skal derfor ændre i startopstillingen i forhold til seneste kamp. Italieneren har udtaget en bruttotrup på 19 spillere for at holde alle muligheder åbne. Senest 60 minutter før kick-off barberes truppen ned til de tilladte 18 mand.

Viljormur Davidsen jubilerer med førsteholdskamp nr. 100 for VB, hvis han kommer på banen.

Vejle Boldklubs bruttotrup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
3. Viljormur Davidsen
4. Rasmus Lauritsen
5. Victor Wernersson
7. Imed Louati
12. Erick Farias
13. D’Avila Ba Loua
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
18. Björn Daniel Sverrisson
20. Jacob Schoop
22. Mads Lauritsen
30. Arbnor Mucolli
31. Dominic Vinicius
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
91. Pavol Bajza (m)
98. Agon Mucolli
Lundrim Hetemi

NordicBet LIGA
Søndag den 10. september kl. 13.45
Vejle Boldklub – Vendsyssel FF
Nord Energi Arena, Hjørring

Tekst: Lars Christensen.