Vejle Boldklub har udtaget en bruttotrup på 20 spillere til morgendagens hjemmekamp i NordicBet LIGA mod Skive IK. Kampen spilles fra kl. 18.45 og sendes direkte på TV3 Sport 1.

Efter torsdagens afsluttende træningspas udtog cheftræner Adolfo Sormani en bruttotrup på 20 spillere til morgendagens hjemmekamp mod Skive. I forhold til kampen i Gentofte mod FC Roskilde, er Rasmus Lauritsen, Alexandru Boiciuc, Jacob Schoop og Jonas Andersen tilbage i bruttotruppen. Anfører Schoop, der er fit igen, kan forårsdebutere hvis han kommer på banen, mens Rasmus Lauritsen og Jonas Andersen var generet af småskader i den seneste kamp, men nu er til rådighed igen.

Nicolaj Ritter og Alexandru Boiciuc har mulighed for at debutere for VB, hvis de kommer på banen. Cheftræner Adolfo Sormani har udtaget den 20 mand store bruttotrup fra en skades- og karantænefri trup og han skal sortere to spillere fra senest 60 minutter før kick-off.

Læs en optakt til kampen mod Skive IK her.

Vejle Boldklubs bruttotrup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
3. Viljormur Davidsen
4. Rasmus Lauritsen
7. Imed Louati
8. Kim Elgaard
9. Peter Utaka
13. D’Avila Ba Loua
14. Nicolaj Ritter
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
17. Nicolaj Madsen
18. Alexandru Boiciuc
20. Jacob Schoop
21. Jonas Andersen
22. Mads Lauritsen
23. Simone Branca
30. Arbnor Mucolli
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
91. Pavol Bajza (m)

NordicBet LIGA
Fredag den 16. marts kl. 18.45
Vejle Boldklub – Skive IK
Vejle Stadion
TV3 Sport 1

Kampsponsor: Jysk Algeservice

Tekst: Lars Christensen.