Viljormur Davidsen er tilbage i truppen, når Vejle Boldklub i morgen lørdag møder Randers FC i efterårets sidste kamp i Superligaen. Kampen spilles på Cepheus Park Randers fra kl. 16.00 og sendes direkte på TV3 Sport.

Færingen sad udenfor med et maveonde mod Brøndby, men er kommet på højkant igen. Gianluca Zanette er også med i truppen for første gang siden opgøret mod Hobro i oktober og brasilianeren er udtaget, da Pavol Bajza står over med en skade. Derudover er Qingshen Zeng, Ibrahim Fard, Thais Damgaard Nielsen og Lundrim Hetemi nye i truppen. Zanette og Fard står overfor deres debut for VB, hvis de kommer på banen, mens der er mulig Superligadebut til Qingshen Zeng, Thais Damgaard og Lundrim. I den 19 mand store trup, skal én sorteres fra senest 60 minutter før kick-off.

Trænerteamet må til kampen undvære Kerim Memija, Pavol Bajza, Mads Lauritsen, Lucas From, Gustaf Nilsson, Imed Louati og Wang Zhenao, der alle er ukampdygtige. Allan Sousa afsoner den første af to spilledages karantæne mod Randers FC, som følge af det røde kort brasilianeren pådrog sig mod Brøndby. Cheftræner Adolfo Sormani afsoner den sidste spilledag på tribunen, mens også assistenttrænerne Giovanni Mazzella og Morten Bisgaard har fået en spilledags karantæne efter opgøret mod Brøndby.

Adam Jakobsen, Viljormur Davidsen og Melker Hallberg risikerer at få karantæne i forårsturneringens første kamp mod SønderjyskE, hvis de modtager en advarsel. Se VB’s karantænepoints her.

Randers FC tager kun 20,- kr. i entré til årets sidste kamp i Superligaen. Pengene går ubeskåret til Randers Julehjælp, der hjælper socialt dårligt stillede familier i Randers kommune med at holde jul. Læs mere om initiativet her.

Vejle Boldklubs bruttotrup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
3. Viljormur Davidsen
4. Rasmus Lauritsen
8. Melker Hallberg
9. Tobias Mølgaard
10. Sean Murray
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
20. Jacob Schoop
23. Vladis Emmersón
27. Qingshen Zeng
30. Arbnor Mucolli
45. Gianluca Zanette (m)
80. Vladlen Yurchenko
Ibrahim Fard
Thais Damgaard Nielsen
Lundrim Hetemi

Superliga
Lørdag den 15. december kl. 16.00
Randers FC – Vejle Boldklub
Cepheus Park Randers
TV3 Sport

Tekst: Lars Christensen.