Malte Amundsen og Ylber Ramadani afsoner karantæne, når Vejle Boldklub møder Kolding IF på udebane i NordicBet LIGA lørdag eftermiddag. Kampen spilles fra kl. 13.00 og sendes direkte på TV3 Sport.

Trænerstaben må undvære to spillere med karantæne, når sæsonens tredje lokalopgør mod Kolding IF venter lørdag eftermiddag. Det er midtbaneslideren Ylber Ramadani og venstrebacken Malte Amundsen der står over efter for mange advarsler. I forhold til den seneste kamp mod Skive, så er Leonel Montano, Wahid Faghir og Mads Lauritsen tilbage i truppen. Det giver en bruttotrup på 19 spillere, hvor af én sorteres fra senest 60 minutter før kick-off.

Wahid Faghir er eneste mulige debutant for Vejle Boldklub. Mads Greve er den eneste spiller der ryger i karantæne i opgøret mod Hvidovre den 21. juni, hvis han modtager en advarsel mod KIF. Se Vejle Boldklubs karantænepoints her.

Vejle Boldklubs bruttotrup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
3. Viljormur Davidsen
4. Juhani Ojala
5. Arlind Ajeti
7. Sergiy Gryn
9. Kjartan Finnbogason
10. Diego Montiel
11. Arbnor Mucolli
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
17. Lucas Jensen
18. Wahid Faghir
20. Jacob Schoop
21. Indy Groothuizen (m)
22. Mads Lauritsen
26. Leonel Montano
44. Tobias Mølgaard
66. Tobias Sommer

NordicBet LIGA
Lørdag den 13. juni kl. 13.00
Kolding IF – Vejle Boldklub
Autocentralen Park, Kolding Stadion
TV3 Sport

Tekst: Lars Christensen.