Der er udtaget en bruttotrup på 19 spillere til morgendagens Superliga-premiere mod Hobro IK på Vejle Stadion kl. 18.00. Fire spillere har mulighed for at debutere for VB.

Cheftræner Adolfo Sormani udtog efter torsdagens træningspas den bruttotrup på 19 spillere, der i morgen fredag løber på banen mod Hobro IK på Vejle Stadion. Tre spillere var ukampdygtige i sidste weekend i den afsluttende træningskamp, men to af de tre er blevet så fit, at de er med blandt de sidste 19. Schoop og Memija er klar, mens Nicolaj Madsen må vente minimum en uge mere på at få comeback i Superligaen.

Der er fire mulige VB-debutanter i truppen. Det er Vladis Emmersón, Gustaf Nilsson, Adam Jakobsen og Tobias Mølgaard, der har mulighed for den første officielle optræden i VB-trøjen. 16 spillere af de 19 spillere i truppen har mod Hobro mulighed for at få officiel debut i Superligaen.

Én spiller skal sorteres fra senest 60 minutter før kick-off.

Jacob Schoop modtager umiddelbart inden kick-off jubilæumsblomster. Anføreren spillede kamp nr. 50 for Vejle Boldklub i opgøret mod Thisted FC den 20. maj.

Vejle Boldklubs bruttotrup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
3. Viljormur Davidsen
4. Rasmus Lauritsen
5. Mohammed Al-Hardan
7. Imed Louati
9. Tobias Mølgaard
12. Adam Jakobsen
11. Gustaf Nilsson
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
19. Lucas From
20. Jacob Schoop
22. Mads Lauritsen
23. Vladis Emmersón
30. Arbnor Mucolli
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
91. Pavol Bajza (m)

Superliga
Fredag den 13. juli kl. 18.00
Vejle Boldklub – Hobro IK
Vejle Stadion
TV3 Max

Tekst: Lars Christensen.