Arbnor Mucolli er udtaget til U21-landsholdet i Albanien, der i den kommende landsholdspause spiller to kampe i EM-kvalifikationsturneringen for U21-landshold. Kampene er mod Tyrkiet og Andorra.

VB fik i sidste uge udtaget Viljormur Davidsen (Færøerne) og Malte Amundsen (Danmark U20) til landskampe og nu følger den tredje udtagelse fra A-truppen. Det er Arbnor Mucolli, der endnu engang skal repræsentere Albaniens ungdomslandshold. Han er udtaget til kampen mod Tyrkiet den 23. marts og opgøret mod Andorra den 26. marts. Først mod tyrkerne på hjemmebane og siden ude mod Andorra.

Kampene er Albaniens første i EM-kvalifikationsturneringen, hvor de øvrige modstandere er Østrig, England og Kosovo. Arbnor Mucolli spillede i 2018 tre U21-landskampe for Albanien. Udtagelsen betyder, at 19-årige Mucolli ikke er aktuel for Vejle Boldklub i træningskampen mod FC St. Pauli på torsdag.

Tekst: Lars Christensen.