Arbnor Mucolli debuterede for Albaniens U20-landshold i en kamp mod Aserbajdsjan i Antalya søndag eftermiddag. Albanerne vandt 1-0 og Arbnor spillede fra start.

Arbnor Mucolli befinder sig i disse dage i Antalya, Tyrkiet, på træningslejr med det albanske U20-landshold. Under opholdet spiller de to træningskampe mod Aserbajdsjan og den første fandt sted i går søndag. Albanien vandt 1-0 på det mål Belajdi Pusi scorede efter pausen. På det albanske fodboldforbunds hjemmeside udtrykkes der stor tilfredshed med kampen og resultatet. Det er den albanske U21-landstræner Alban Bushi der har udtaget et fremtidslandshold til træningslejren i Tyrkiet.

Vejle Boldklubs 18-årige Arbnor Mucolli begyndte på banen i trøjenummer 7 og fik dermed debut for Albanien i landsholdssammenhæng. Næste kamp er på fredag den 26. januar og modstanderen er igen Aserbajdsjan.

Læs om kampen på Albaniens fodboldforbunds hjemmeside her.

Tekst: Lars Christensen.